Disse sandwich er virkelig lækre og nemme at have med på farten. Når først sandwichbollerne er lavet tager det ikke mange minutter at sammensætte en sandwich.

Sandwichene kan laves med den type pålæg og grøntsager man ønsker, men denne sammensætning er virkelig lækker. De kan sagtens laves dagen før og gemmes i køleskab indtil de skal spises.
Sandwichene indeholder 30 g protein og 8 g kostfibre pr. sandwich og er derfor et solidt mættende måltid. Kaloriemæssigt passer det fint til et frokostmåltid, men sandwichen kan med fordel halveres, hvis man ønsker at spare på kalorierne.
Sandwich med hummus og mozarella
Tilb. tid10 min
Antal: 1 stk
Ingredienser
- 1 stk grov sandwichbolle
- 1 spsk grøn pesto
- 2 spsk hummus
- 1 håndfuld rucola
- 3 stk cherrytomater
- 0,5 stk mozarella kugle
- 5 blade frisk basilikum
Sådan gør du
- Start med at dele sandwichbrødet i to og fordel derefter pesto og hummus på hver sin halvdel.
- Skær mozarella ud og fordel over den ene halvdel sammen med tomaterne. Kom i ovnen i 5 min indtil mozarellaen er smeltet og lad den køle af i 5 min.
- Saml sandwichen med rucola og basilikum og pak den ind i bagepapir/madpakkepapir, skær den over i to og pak så de to halve ind i yderligere et stykke bagepapir, som holdes sammen med en fin sløjfe.
Serveringsforslag
Pakkes ned og tages med på farten eller bruges som madpakke.
Det er denne opskrift på Grove sandwichboller som er brugt til sandwichene.
Næringsindhold
1 sandwich: 3000 kJ / 714 kcal pr. sandwich (339g).
Protein 27,4g, kulhydrat 65,3g, kostfibre 7,6g, fedt 36,7g.
1/2 sandwich: 1500 kJ/ 357 kcal (169g).
Protein 13,7g, kulhydrat 32,7g, kostfibre 3,8g, fedt 18,4g.
Skriv et svar