Citronsnurrer

Jeg elsker citron og jeg bruger det så ofte jeg kan. Især i bagning af søde sager synes jeg citron fungerer så vanvittig godt. Det tilfører noget syre til det ellers så søde bagværk.

Efter at have bagt kanelsnegle og kanelsnurrer et hav af gange fik jeg lyst til at prøve noget nyt. Så jeg tænkte hvorfor ikke lave en citronremonce i stedet for en kanelremonce og se om det ville være lækkert. Og det er det!!

Citronsnurrerne har jeg bagt flere gange og haft med til kollegaer, veninder, familie osv. De er super gode at have med og dele ud til et arrangement eller andet og jeg har endnu ikke oplevet nogle der ikke kunne lide dem.

De skal prøves! Hvis man ikke har mod på at lave dem som snurrer kan de også sagtens laves som almindelige snegle, ligesom når man laver kanelsnegle.

Ingen bedømmelse endnu

Citronsnurrer

Forb. tid45 minutter
Tilb. tid45 minutter
Samlet tid1 time 30 minutter
Ret: Kager
Antal: 20 stk
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

Dejen

  • 100 g smør
  • 0,5 dl vand
  • 50 g gær
  • 500-550 g hvedemel
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 2 dl havredrik

Citronremoncen

  • 170 g sukker
  • 150 g smør
  • 2 stk citroner (skal heraf)
  • 1 stk æg (til pensling)

Sådan gør du

  • Smelt smør til dejen i en gryde.
  • Kom smør, vand og havredrik i en skål og opløs gæren heri.
  • Tilsæt hvedemel og vaniljesukker og ælt dejen grundigt.
  • Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted i 30-45 min.
  • Bland sukker, smør og citronskal sammen i en skål (smøret skal ikke være for blødt).
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Del dejen ud i to lige store dele og rul begge ud ligesom på billedet.
  • Fordel citronremoncen på den ene dej og kom derefter den anden dej ovenpå.
  • Skær dejene ud i 1-1,5 cm tykke strimler og snur dem omkring sig selv til de er formet som en snurrer.
  • Pensl snurrerne med æg og bag dem i ovnen i ca. 12-15 min. til de er let gyldne.
  • Server som de er eller pynt med citronglasur og citronskal.
  • TIP: For vegansk version kan smøret udskiftes med Naturli smørbar og pensles med havredrik. Smager lige så lækkert!

Serveringsforslag

Kan bruges som værtindegave, tages med og deles ud til særlige anledninger eller nydes derhjemme med familie eller venner. 
 
Næringsindhold 
947 kJ/ 225 kcal pr. stk (64g).
Protein 2,8g, kulhydrat 28,7g, kostfibre 1,2g, fedt 10,8g.

2 kommentarer til “Citronsnurrer

  1. Maya siger:

    4 stars
    Virkelig gode! MUMS!
    Hvis man nu kunne tænke sig de blev mere syrlige, kan man så komme citronsaft i dejen? Eller hvad vil du anbefale?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0