Start med at opløse gæren i havredrikken og vandet.
Tilsæt smeltet smør (ikke for varmt) og resten af ingredienserne og ælt godt sammen (ca. 10 min).
Lad dejen hæve tildækket og lunt i 45 min.
Når dejen er færdig med at hæve tændes ovnen på 180 grader varmluft.
Del dejen i to og rul begge ud til en aflang firkant.
Bland smør, sukker, brun farin, kardemomme og kanel sammen i en skål (smøret skal ikke være alt for blødt).
Fordel remoncen på den ene dej med en dejskraber og drys med revet æble.
Kom den anden dej henover remoncen.
Skær 1 cm tykke strimler ud af de to lag dej med remonce i midten.
Snur hver strimmel rundt og fold sammen (se evt. video under opskriften på kanelsnurrer).
Fordel 20 kanelsnurrer med æble og kardemomme på to bageplader og pensl med æg.
Bag snurrerne i ovnen i 10-12 min til de er let gyldne.
Tag dem ud af ovnen og over på en rist med det samme og lad dem køle af.
Serveringsforslag
Server til weekendmorgenbordet, eftermiddagskaffen eller til sommerhushygge i regnvejr. Snurrerne er også gode at have med til picnic eller hvis man skal forkæle sine kollegaer, venner, familie eller medstuderende. Næringsindhold 1147 kJ/ 273 kcal pr. stk Protein 2,9g, kulhydrat 34,7g, kostfibre 2,2g, fedt 12,9g.