Autoriseret klinisk diætist

Hej, jeg er Kathrine

Jeg står bag Pigen i køkkenet. Jeg hjælper kvinder til et vægttab, der holder, og til en hverdag, hvor tankerne om mad ikke fylder det hele.

Kathrine Egelund i køkkenet
Pigen i køkkenet

Fra madblog til virksomhed

Pigen i køkkenet startede i 2019 som en madblog og en Instagram-profil, hvor jeg delte opskrifter og glimt af mine måltider.

I starten var det mest en hobby og et sted at samle de opskrifter, jeg havde lavet gennem årene. Madbloggen er stadig mit hjertebarn, og jeg bruger selv opskrifterne i min sunde hverdag og min søde weekend.

Med tiden er det blevet til en virksomhed. Det hænger sammen med min uddannelse og min lyst til at hjælpe kvinder til en mere afslappet madro, hvor tankerne om mad ikke fylder alt, og hvor der også er plads til det søde.

I november 2023 lancerede jeg den nye hjemmeside med fokus på vægttab og madro. Opskrifterne er stadig gratis, og der kommer hele tiden nye til. Mine kostplaner, e-bøger og bøger bygger på de samme opskrifter.

Min tilgang
Intet er forbudt, men mængderne skal man have for øje.

En sund hverdag er for mig typisk tre hovedmåltider og et til tre mellemmåltider, med plads til variation. Weekenden må gerne byde på lidt ekstra hygge.

Kathrine Egelund
Kathrine fra Pigen i køkkenet
Min egen erfaring

Jeg tabte 8 kg med chokolade i kosten

I 2020 tabte jeg selv 8 kg, selvom jeg ikke var overvægtig. Jeg spiste stadig chokolade, chips og boller undervejs og lærte at give plads til det på en sund måde.

Mine råd bygger på min uddannelse, den nyeste viden og mine egne erfaringer. Mine opskrifter har næringsindhold og fordeling af makronæringsstoffer, ikke for at du skal tælle hver kalorie, men så du kan få et godt overblik.

Min faglige baggrund

Uddannelse og erfaring

2019

Autoriseret klinisk diætist fra Københavns Professionshøjskole

2021

Cand.scient. i klinisk ernæring fra Københavns Universitet

2023

Ny hjemmeside med fokus på vægttab og madro

Kathrine ved computeren i køkkenet
Gratis nyhedsbrev

Køkkenposten

Én gang om måneden sender jeg nye opskrifter, en madplan og lidt fra mit køkken direkte til din indbakke.

  • Månedens nye opskrifter
  • En færdig madplan
  • Små tips fra mig som diætist

Helt gratis, og over 3.300 læser allerede med. Du kan altid afmelde dig.