
Vægttab
& Madro
Dit forløb til en sundere livsstil, både fysisk og mentalt.
Skriv mig på ventelistenForløbet er lukket for tilmelding12 uger med en kostplan, jeg laver til dig, og værktøjer, der gør det nemmere at holde fast i dine nye vaner. Med plads til weekend, hygge og det søde. Intet er forbudt, og du lærer at prioritere og nyde med god samvittighed, også i de travle uger.
Se hvad du fårHvad får du?
Lavet til digSkræddersyet kostplan
Morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. 10-30 forslag til hvert måltid, 50+ opskrifter i alt og en ugentlig buffer.
Ét om ugen12 moduler med video og slides
Du får et modul om ugen med video, øvelser og værktøjer, og du følger forløbet i dit eget tempo.
ØvelserPersonlig workbook
En personlig workbook med øvelser til modulerne og hjælp til målsætning.
StrukturSkemaer til madplan
Værktøjer til planlægning og struktur, så du får overblik over ugen.
Ugentlig bufferPlads til det søde
En ugentlig pulje af kalorier, som kan bruges på hyggelige stunder i weekenden eller i sociale sammenhænge.
- Strategier til weekender og sociale stunder
- Viden om protein, kulhydrat, fedt, søvn og væske
- Et modul om vægtvedligeholdelse
- Er træt af kure, der ikke virker
- Er kvinde og ønsker en sundere livsstil
- Ønsker mere end bare en kostplan
- Gerne vil lære at nyde uden dårlig samvittighed
- Gerne vil investere i din egen sundhed og velvære
- Savner struktur i hverdagen
- Ønsker inspiration til lækker og sund mad
- Gerne vil prioritere mere selfcare i din hverdag
- Gerne vil tabe dig uden for mange restriktioner
- Vil forstå din krop og dens behov bedre
- Ønsker værktøjer til at undgå at spise på følelser og overspisning

Jeg vil lære dig at stå stærkt selv
Målet med forløbet er ikke, at du skal blive dybt afhængig af min hjælp og en kostplan. Jeg ønsker at lære dig, hvordan du selv kan sammensætte din kost, så den passer til din krops behov, hvordan du kan nyde med god samvittighed, hvordan du kan forstå din krops signaler, hvordan du kan bevæge dig på en selvkærlig måde, og hvordan du kan sammensætte nemme og lækre måltider. Alt sammen så du kan stå stærkt selv efter forløbet.
»Jeg ønsker at lære kvinder at leve på en måde, der faktisk kan fungere i virkeligheden.«
Kathrine Egelund, aut. klinisk diætist
Sådan ser en dag ud
Du udfylder et skema om, hvordan du spiser, og dine ønsker til opskrifter. Derefter laver jeg din kostplan, så den passer til dig.
Herunder kan du se, hvordan en dag kan se ud på en af mine kostplaner.






10-30 forslag til hvert måltid
50+ nemme opskrifter
Ét modul om ugen
Hvert modul har en video med slides, øvelser i din workbook og værktøjer, du kan bruge med det samme.













Swipe for at se alle moduler

Modul 0 · Velkommen og intro
Se det første modul, før du bestemmer dig.
Et simpelt forløb, der hjælper dig til vægttab og madro
- 01
Du tilmelder dig
Du får adgang med det samme til forløbet og første modul.
- 02
Jeg laver din kostplan
Du udfylder et spørgeskema, og jeg skræddersyr din kostplan til dig.
- 03
Følg forløbet i dit tempo
Du får et modul om ugen med video, øvelser og værktøjer.
Det siger mine klienter
★★★★★
Kathrine er SÅ dygtig og laver sine planer 100 % ud fra dine behov. Forløbet har klart oversteget mine forventninger.
★★★★★
Kathrine formår at lave kostplanerne til en ren fornøjelse. Ingen tør kylling og skamkogt broccoli her! Den bedste investering i mig selv.
★★★★★
Kæmpe anbefaling! Jeg har været i forløb hos Kathrine i 1 års tid.
En hverdag med mere ro og overskud
Det handler ikke kun om vægten. Det handler om, at mad og hverdag hænger sammen, så der bliver plads til det, du holder af.





Samme forløb, bare sammen med andre
Tre gange om året kan du tage Vægttab & Madro som gruppeforløb. Du får hele forløbet, præcis som når du tager det alene, og så mødes vi online i en lille gruppe undervejs. Det koster det samme.
- Hele forløbet12 videomoduler og en skræddersyet kostplan med ugentlig buffer
- 4 online-møderPå Zoom hver 4. uge, en time ad gangen. Vi samler op, deler erfaringer og sparrer med hinanden, så I kan støtte og motivere hinanden
- Et lille fællesskabHøjst 7 på hvert hold, så der er tid til alle, og I kan støtte hinanden
- Tilskud fra Sygeforsikringen danmark125 kr. pr. møde, i alt 500 kr., hvis du er medlem i gruppe 1, 2 eller 5

Samme pris som forløbet alene: 2.995 kr. Med tilskuddet fra danmark ender du på 2.495 kr. Prisen kan deles op i 3 betalinger.
1:1 sparring med mig
Når du tilmelder dig forløbet, får du rabat på 1:1 sparring i 3 måneder. Det gælder, uanset om du tilmelder dig med det samme eller først 10 uger inde i forløbet. Du skal blot tilmelde dig, inden de 12 uger er gået.
Ønsker et vægttab med mere madro og savner struktur i din hverdag.
Har brug for motivation og sparring undervejs, samt en at stå til ansvar overfor.
- Opdateringer1 skriftlig opdatering pr. uge795 kr./md.
- Online møde1 online møde pr. måned1.295 kr./md.
- KombiBåde opdateringer og møde1.795 kr./md.
Forløbsprisen gælder de første 3 måneder. Herefter er prisen 995, 1.495 og 1.995 kr./md.
Tilskud fra Sygeforsikring danmark
Er du medlem af Sygeforsikring danmark, kan du få tilskud til 1:1 sparring. Det gælder abonnementet til online møder og kombi-abonnementet. Her giver danmark 350 kr. i tilskud pr. måned. Der gives op til 2.100 kr. om året i tilskud til klinisk diætist. Du skal ikke gøre noget, jeg sørger for at indberette for dig.
Tilskud fra sundhedsforsikring
Der er flere sundhedsforsikringer, der giver tilskud til klinisk diætist ved BMI over 30. Det er forskelligt fra forsikring til forsikring, hvor meget tilskud der gives. Når du har fået bevillingen fra din sundhedsforsikring, kan du se, hvor meget tilskud der gives. Bevillingen sender du til mig, og så sørger jeg for at sende regningen til sundhedsforsikringen. Det vil være muligt at sammensætte et forløb, der passer til bevillingen, men der vil muligvis være en egenbetaling også. Kontakt mig gerne for spørgsmål til den konkrete bevilling.
Tilskud til forløbet
Det er ikke muligt at få tilskud til forløbet alene.
Har du spørgsmål?
Hvornår kan jeg komme i gang?
Du får adgang med det samme og kan se det første modul. Derefter følger du forløbet uge for uge. Der kommer et nyt modul hver uge. Din skræddersyede kostplan kommer sammen med modul 1, dvs. en uge efter du har tilmeldt dig forløbet.
Er forløbet kun til kvinder?
Ja. Forløbet er målrettet kvinder og tager udgangspunkt i de udfordringer, mange kvinder oplever i forhold til mad, krop, hverdag og vægttab.
Hvordan får jeg min kostplan?
Du får sendt et skema, som du skal udfylde med personlige oplysninger. Herunder hvordan du spiser, ønsker til opskrifter, motion, hverdag, præferencer osv. Derefter laver jeg din kostplan ud fra dit skema, så den passer til dine ønsker og behov.
Er det den samme kostplan under hele forløbet?
Ja. Din kostplan holder i mange måneder, fordi der er mange forskellige forslag til hvert måltid. Undervejs i forløbet lærer du også at sammensætte dine egne måltider, også dem der ligger ud over kostplanen. Efter dit vægttab kan du vælge at fortsætte med en ny kostplan til vægtvedligeholdelse.
Hvor meget kan jeg forvente at tabe mig?
Det er meget individuelt, hvor hurtigt vægttabet går. De fleste skræddersyede kostplaner laver jeg i et underskud på 400–600 kcal pr. dag, hvilket svarer til ca. 0,5 kg vægttab om ugen. For nogle vil det gå langsommere og for andre hurtigere. Det kommer an på flere ting, som vi kommer omkring i forløbet.
Laver du kostplaner til …?
Jeg laver ikke kostplaner uden gluten, veganske eller med udelukkelse af specifikke fødevaregrupper, fx kulhydrater. Mine kostplaner er bygget op omkring mine egne opskrifter, så hvis du er i tvivl, kan du tjekke mine opskrifter her på siden og se, om de kunne være noget for dig. Jeg kan godt tage højde for enkelte præferencer, fx ingen fisk, ingen kød, ingen ost, ingen laktose osv.
Skal jeg tælle kalorier?
Du kan bruge de mange valgmuligheder, du får i din kostplan, til hverdag, og på den måde behøver du ikke tælle kalorier her. Det vil være nødvendigt at have et øget fokus på kalorier i forbindelse med den ugentlige buffer.
Hvad betyder en ugentlig buffer?
I din kostplan får du en ugentlig buffer. Det er en pulje af kalorier, som er beregnet til sociale stunder og weekendhygge. Det giver en fleksibilitet og plads til nydelse med god samvittighed.
Hvad gør min familie?
Din familie behøver ikke blive påvirket af dit forløb eller din kostplan. Til aftensmad laver du fx en lasagne til hele familien, og så spiser du den mængde, der står i din kostplan. Det er helt almindelig mad og opskrifter, alle kan være med på. Du skal blot være lidt obs. på dine egne mængder.
Kan jeg få ekstra støtte undervejs?
Ja. Du kan vælge at tilkøbe 1:1 sparring enten under eller efter dit forløb til ekstra støtte. Vi kan enten følges ad via ugentlige opdateringer eller via månedlige online møder. Du kan også vælge en kombi.
Kan jeg dele betalingen op?
Ja, det kan du godt. Du kan vælge at betale 999 kr. om måneden i 3 måneder, dvs. 3 × 999 = 2.997 kr.
Tidligere klient hos Pigen i køkkenet?
Hvis du har været i forløb hos mig før, kan du stadig få glæde af forløbet. Der vil helt sikkert være emner, vi ikke har været omkring i vores forløb. Der er meget nyt materiale, en workbook, og så har de skræddersyede kostplaner fået et helt nyt look og flere lækre opskrifter. Du kan godt risikere, at din kostplan vil indeholde flere af de samme opskrifter som din tidligere kostplan, og derfor kan du få rabat på forløbet. Den får du ved at sende mig en mail på kathrine@pigenikoekkenet.dk.
Vigtig information: Forløbet Vægttab & Madro er udarbejdet af aut. klinisk diætist Kathrine Egelund. Forløbet er ikke en medicinsk behandling, men vejledning til sunde vaner, vægttab og madro. Forløbet tager udgangspunkt i en rask kvinde over 18 år. Er du under 18 år, anbefaler jeg, at du får forløbet godkendt af dine forældre inden opstart.
