Et kig i e-bogen






Sunde snacks – 30 nemme mellemmåltider til hverdagen
Mellemmåltiderne er der, hvor mange af os mangler idéer. Aftensmaden har vi styr på, men når sulten melder sig midt på eftermiddagen, bliver det tit det, der lige ligger nærmest. Derfor har jeg samlet 30 af mine egne forslag til snacks og mellemmåltider i en e-bog. De er nemme at lave, smager godt og giver samtidig kroppen noget godt.
De fleste er helt simple. Noget på en tallerken eller i en skål, som du kan stille frem på et par minutter. Ind imellem er der også små opskrifter som mini bananbrød og dadelkugler til de dage, hvor du har lidt mere tid.
Det får du i e-bogen
- 30 snacks og mellemmåltider med billeder af det hele
- Simple anretninger, som du sætter sammen på et par minutter
- Små opskrifter, du kan lave i en større portion til flere dage
- Næringsindhold ved hver snack: kalorier, protein, kulhydrat og fedt
- Et lille tip ved hver snack, fx hvad du kan bytte ud, eller hvordan den bliver mere mættende
- En sundhedsfact ved hver snack om, hvad en af råvarerne bidrager med
- En oversigt over alle 30 snacks med kalorier og protein
Simple anretninger og små opskrifter
I bogen finder du blandt andet vindruer og ost, blåbær og mørk chokolade, æble og peanutbutter, gulerødder og hummus, fyldte dadler, dadelkugler, mini bananbrød og rocky road med frysetørrede hindbær. Der er både søde og mere salte snacks, så du kan skifte efter, hvad du har lyst til.
Råvarerne er nogle, du kender i forvejen og kan købe i et almindeligt supermarked. Frugt, bær, grøntsager, nødder, ost, yoghurt og lidt mørk chokolade. Du skal ikke have specialvarer eller en stor fryser for at bruge bogen.
Inspiration til dine mellemmåltider
Her er et par idéer til, hvordan du kan bruge bogen i en helt almindelig uge:
- Til eftermiddagskaffen: mini æblebrød, dadelkugler med kaffe og kakao eller blåbær og mørk chokolade
- Når du gerne vil have lidt protein: brombær og yoghurt, grøntsagsstave med hytteostdip eller vindruer og ost
- Når du har lyst til noget salt: oliven og ost, peberfrugt og hummus eller kiks og grønt
- Med i tasken: fyldte dadler, mini bananbrød eller æble og peanutbutter
- Når der skal være lidt ekstra hygge: rocky road med tranebær og rosiner
Bagerst i bogen finder du en oversigt over alle 30 snacks med kalorier og protein, så du hurtigt kan finde en, der passer til dig og din dag.
Sunde snacks, også med plads til det søde
Hvorfor hedder bogen Sunde snacks? Det er egentlig et godt spørgsmål, for jeg tror ikke på, at man kan dele mad op i sundt og usundt. Om noget er sundt for dig, afhænger af helheden: hvad du ellers spiser i løbet af dagen, hvor store mængder du spiser, hvordan dine måltider er sat sammen, og hvad din krop og hverdag har brug for.
Derfor betyder sunde snacks heller ikke, at alt i bogen er kaloriefattigt eller sukkerfrit. For mig handler sundhed om balance og variation, og der skal selvfølgelig også være plads til nydelse.
Alle snacksene indeholder noget, der bidrager ernæringsmæssigt. Det kan være bær, frugt og grøntsager med vitaminer, mineraler og kostfibre, nødder med umættet fedt eller mejeriprodukter med protein. Og så finder du også chokolade og søde smage, som først og fremmest er med, fordi de smager godt. En snack med blåbær og mørk chokolade kan sagtens rumme begge dele.
Ved hver snack fremhæver jeg en lille detalje ved en af ingredienserne. Ikke som et bevis på, at netop den snack er sund, men som en lille mulighed for at blive klogere på, hvad råvarerne bidrager med.
Jeg håber, bogen giver dig inspiration til snacks, der smager godt, er nemme at lave og giver lidt mere variation i din hverdag.
Næringsindholdet og sundhedsfacts bygger på Fødevaredatabanken Frida fra DTU Fødevareinstituttet og De officielle kostråd.
Til dig, der gerne vil have flere idéer til mellemmåltider
Bogen er til dig, der tit står foran køleskabet midt på eftermiddagen uden en idé, og som gerne vil have mellemmåltider, der mætter og smager godt, uden at det tager lang tid. Du kan bruge snacksene som mellemmåltid i hverdagen eller som en del af din buffer, hvis du følger en af mine kostplaner.
Sådan får du e-bogen
E-bogen er et digitalt produkt. Når du har købt den, kan du downloade den som pdf med det samme, og du får også linket på mail. Du kan læse den på telefonen, tabletten eller computeren, og du kan printe den, hvis du hellere vil have den på papir.
Spørgsmål og svar
Er snacksene sukkerfri?
Nej, ikke alle. Nogle af dem har fx mørk chokolade eller dadler. Tanken er, at der skal være plads til både frugt, grønt og noget sødt.
Kan jeg bruge snacksene, selvom jeg ikke følger en kostplan?
Ja. Bogen er lavet til alle, der vil have nemme idéer til mellemmåltider. Næringsindholdet står der, så du kan bruge det, hvis du holder øje med det.
Hvordan er næringsindholdet regnet ud?
For de simple anretninger gælder tallene hele tallerkenen på billedet. For opskrifterne er det pr. stk.
















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.