Hjemmelavet tomatsuppe

Hjemmelavet tomatsuppe

Cremet tomatsuppe med fløde

Denne tomatsuppe smager fuldstændig himmelsk. Den er cremet og har en dyb smag med god spice. Jeg elsker når en suppe giver lidt varme i halsen både fordi den er varm selvfølgelig, men også fordi den gerne må være lidt krydret/stærk. Jeg har længe forsøgt at finde den bedste opskrift på tomatsuppe, men uden held. Jeg synes det var svært at få smagen ordentlig frem og derfor har jeg ofte blot købt en færdig version i stedet.

Tomatsuppe med kraftig smag fra rødbeder

Med denne opskrift har jeg virkelig fundet det jeg længe har eftersøgt i en perfekt tomatsuppe. Nemlig den kraftige smag og dybde. Jeg har fået den frem ved at bruge en god blanding af tomater, både stor og små, samt rødbede. Rødbeden er er den hemmelige ingrediens, hvis i spørger mig. Den giver både en smuk og kraftig farve til suppen, men også en intens og dyb smag. Det er en kunst at ramme den rigtige mængde rødbede så den ikke går ind og overtager og det synes jeg at jeg har ramt her. Det er ikke til at smage at der er rødbede i suppen. For at tilføje lidt ekstra grønt, fibre og smag har jeg også brugt lidt gulerod.

Protein i tomatsuppe?

Der er ikke meget protein i en tomatsuppe. Her har jeg fået proteinindholdet lidt op ved at tilføje madlavningsfløde og creme fraiche. Det vil være en god ide at supplere med noget mere proteinholdigt til suppen eller blot huske at få lidt ekstra protein til dagens andre måltider, så kroppen får den mængde den har brug for. Personligt bruger jeg selv mine mellemmåltider til at supplere op med protein på dage hvor jeg fx. spiser suppe til aftensmad.

Hjemmelavet tomatsuppe
Ingen bedømmelse endnu

Tomatsuppe

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Aftensmad
Antal: 5 portioner
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 3 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • olivenolie (til gryden)
  • 800 g blandede tomater
  • 80 g tomatpure
  • 100 g rødbede
  • 1 stor gulerod (eller 2 små)
  • 800 ml vand
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 2 spsk chilipulver
  • 1 spsk cayenne peber (smag selv hvor spicy du ønsker den)
  • 1 spsk paprika
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 håndfulde frisk basilikum
  • 250 ml madlavningsfløde 15% (piskefløde kan også bruges)
  • salt og peber

Topping

  • 400 g Cheasy fraiche 5%
  • frisk basilikum
  • evt. pastaskruer (blandes i suppen)

Sådan gør du

  • Start med at hakke løg, hvidløg og alle grøntsager i mindre stykker.
  • Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie i en stor gryde.
  • Tilsæt tomatpure og rør godt sammen.
  • Kog vand og tilsæt sammen med grøntsagsbouillon.
  • Tilsæt tomater, basilikum, gulerod, rødbede og krydderierne og lad simre under låg i 30 min.
  • Blend det hele sammen og tilsæt fløde.
  • Smag til med sukker, hvidvinseddike og salt og peber og giv et hurtigt opkog.
  • Server med Cheasy fraiche og lidt frisk basilikum.
  • For mere fylde til retten kan der tilføjes pasta i suppen.

Serveringsforslag

Server til aftensmad sammen med et hvidløgsflute. 
 

Næringsindhold

1172 kJ/ 279 kcal pr. portion inkl. 80g creme fraiche. 
Protein 9g, kulhydrat 26g, kostfibre 8g, fedt 14g

Følg Pigen i køkkenet på sociale medier

Husk at gå ind og følge mig på de sociale medier, hvor jeg deler opskrifter, videoer, tips og tricks og glimt fra min egen hverdag og kost. Du kan følge mig på Instagram, facebook og pinterest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0