Kanelsneglekage med glasur

Den bedste opskrift på en lækker, snasket kanelsneglekage, som på ingen måde er tør eller kedelig. Her har jeg lavet kanelsneglene til en kage toppet med glasur. Perfekt til kaffen på en kold efterårsdag med stearinlys og tæpper i stuen. Denne opskrift er magen til min opskrift på kanelsnurrer, som jeg har lavet for både venner og familie utroligt mange gange. Her har jeg blot lavet det til snegle i stedet og samlet dem i en rund form til en kage.

Kanelsneglekage i bradepande

Hvis du gerne vil lave en stor kage i stedet for flere små, så kan du med fordel lave kagen i en lidt dybere bradepande. Sørg for at placere sneglene med lidt mellemrum, så der er plads til at de kan hæve og “smelte” lidt sammen i ovnen.

En snasket, svampet og lækker kage med glasur

Jeg bruger 8 kanelsnegle til en kage fordi det er lige det der passer med min form. Resten af kanelsneglene bager jeg på en bradepande for sig selv og gemmer i fryseren til weekendmorgener hvor de nemt og hurtigt kan optøs. Jeg bruger ca. 1 spsk glasur blandet på flormelis og kogende vand pr. snegl. Opskriften er til 20 portioner, dvs. 20 kanelsnegle med glasur, som kan laves til enkelte snegle eller flere kager. Det er også denne mængde kalorierne er beregnet efter, altså 1 kanelsnegl + 1 spsk glasur.

Kanelsneglekage
Ingen bedømmelse endnu

Kanelsneglekage

Forb. tid35 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 35 minutter
Ret: Bagværk, Dessert
Antal: 20 portioner
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

20 kanelsnegle

Dejen

  • 50 g gær
  • 0,5 dl vand
  • 2 dl havredrik eller minimælk
  • 500 g hvedemel
  • 100 g smeltet smør
  • 45 g flormelis
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme

Remonce

  • 200 g stuetempereret smør
  • 100 g sukker
  • 120 g brun farin
  • 3 spsk kanel
  • 1 tsk kardemomme

Diverse

  • 1 æg (til pensling)

Glasur

  • flormelis
  • kogende vand

Sådan gør du

  • Start med at opløse gæren i mælken og vandet.
  • Tilsæt smeltet smør (ikke for varmt) og resten af ingredienserne og ælt godt sammen (ca. 10 min).
  • Lad dejen hæve tildækket og lunt i 45 min.
  • Når dejen er færdig med at hæve tændes ovnen på 180 grader varmluft.
  • Del dejen i to og rul begge ud til en aflang firkant.
  • Bland smør, sukker, brun farin, kardemomme og kanel sammen i en skål (smøret skal ikke være alt for blødt).
  • Fordel remoncen på den ene dej med en dejskraber eller en kniv.
  • Kom den anden dej henover remoncen.
  • Skær 1 cm tykke strimler ud af de to lag dej med remonce i midten.
  • Rul strimlerne sammen til en snegl og buk enden ind under sneglen.
  • Fordel 20 kanelsnegle på i to store runde forme eller evt. kun en enkelt og resten på en bageplade.
  • Bag i ovnen i 12-14 min til de er let gyldne.
  • Tag ud af ovnen og lad dem køle af.
  • Glasur røres sammen med flormelis og kogende vand. Beregn ca. 1 spsk flormelis til hver kanelsnegl (vær forsigtig med vandet så den ikke bliver for tynd).
  • Fordel glasuren over kanelsneglene når de er kølet helt af og server.
  • TIP: skal sneglene fryses ned kan det med fordel gøres uden glasur.

Serveringsforslag

Server sammen med kaffe eller te til en hyggelig eftermiddag eller til brunchbordet. 
 

Næringsindhold

1252 kJ/ 298 kcal pr. kanelsnegl inkl. glasur
Protein 3g, kulhydrat 42g, kostfibre 2g, fedt 13g

Hvor mange kalorier er der i en kanelsnegl?

Det kan være meget forskelligt hvor mange kalorier der er i en kanelsnegl. De fleste ligger omkring 300 kcal, som i denne opskrift, men der kan være stor forskel på størrelsen. Dem man køber hos bageren kan nogle gange være meget store og der kan de komme helt op og indeholde 400/500 kcal pr. kanelsnegl. Her er mit bedste råd at vurdere størrelsen og derefter kalorierne når det kommer til færdigkøbte kanelsnegle.

Kanelsnegle med citron?

Det lyder måske som en mærkelig kombi og det er faktisk heller ikke en kombi. Jeg har lavet en virkelig lækker opskrift på citronsnurrer, hvor kanelen er erstattet med citron. En lækker svampet remonce med citron er snurrerne i stedet fyldt med. Også denne opskrift kan laves til snegle eller en kage i stedet hvis du er mere til citron end kanel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0