Pølsehorn med kyllingepølser

pølsehorn

Her får du den bedste pølsehorn opskrift, der er meget nem at lave. Eller opskrift er måske så meget sagt da jeg til denne her opskrift bruger en færdigkøbt pølsehornsdej. Det kan du finde i de fleste supermarkeder, der hvor der også ligger pizzadej på køl. Det betyder også at de her pølsehorn kan laves meget hurtigt og nemt og nogle gange er det bare lige det der er brug for i en travl hverdag.

Jeg vælger at bruge kyllingepølser, da de smager super lækkert, og så er kalorieindholdet også en smule lavere end i andre pølser. Som en ekstra bonus så har kyllingepølser en perfekt størrelse, når du skal lave pølsehorn.

Brug en færdig pølsehornsdej

Det smarte ved en færdigkøbt pølsehornsdej er, at så er det meget hurtigt at lave sine pølsehorn. Dejen er rullet ud, når du køber den, og den er på forhånd delt i 8 lige store dele. Derfor har jeg også valgt, at du med denne opskrift på pølsehorn kan lave 8 stk.

pølsehorn
Ingen bedømmelse endnu

Pølsehorn med kyllingepølser

Forb. tid25 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid40 minutter
Antal: 8 stk
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 1 stk færdigkøbt pølsehornsdej (325g)
  • 8 stk kyllingepølser (30g pr pølse)

Sådan gør du

  • Start med at rulle den færdigkøbte dej ud.
  • Fordel 1 kyllingepølse på hver af de 8 trekanter og rul dem fra den brede ende til den smalle ende.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Lad dem hæve under et viskestykke i 20 min.
  • De kan evt. pensles med lidt mælk/æg og drysses med sesamfrø.
  • Bag dem i ovnen i ca. 15 min (eller følg pakkens anvisning).
  • Velbekomme.

Serveringsforslag

Brug til børnenes madpakke eller en nem og hurtig frokost med en masse frugt og grønt. 
Du kan med fordel fylde ketchup i pølsehornene eller servere ved siden af. 1 spsk ketchup = 20 kcal. 

Næringsindhold

645 kJ/ 154 kcal pr. pølsehorn
Protein 7g, kulhydrat 18g, kostfibre 1g, fedt 4g.

Brug pølsehorn som mellemmåltid eller til frokost

Fra tid til anden laver jeg selv en portion af de her lækre pølsehorn. Nogen kommer jeg på køl og andre i fryseren. Det er nemlig altid rart at have et nemt mellemmåltid eller lidt ekstra til sin frokost, når det skal gå stærkt.

De her pølsehorn indgår faktisk som en del af min meget populære 4 ugers kostplan – Bikiniklar. Den er fyldt med lækre opskrifter til dig, der godt vil tabe dig en smule inden sommeren. Du får en komplet kostplan, hvor du hver dag kan se, hvad du skal spise til morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad. Der er også indlagt en buffer, der giver dig mulighed for at spise lidt ekstra lækkert i weekenden, ved sociale arrangementer eller når du bare har lyst.

Til aftensmad kan du eksempelvis spise denne lækre crispy kyllingeburger, der også indgår som en del af kostplanen.

Hvor mange kalorier er der i pølsehorn?

Hvis du følger denne opskrift, så er der cirka 154 kcal. pr. pølsehorn. Vælger du at bruge andre pølser end kyllingepølser, så vil kalorieindholdet pr. styk være højere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0