Tortilla pizza er virkelig genialt! Jeg er kæmpe fan af pizza, men da jeg ikke kan få særlig meget pizza for kalorierne i hverdagen spiser jeg det som regel kun i weekenden, hvor jeg har sparet lidt ekstra kalorier sammen.
Men det er der lavet om på nu med denne opskrift. Den store synder ved almindelig pizza i forhold til kalorier er den sprøde bund, som indeholder mange kalorier og hurtigt gør måltidet meget kalorietæt.
Skifter man den almindelige pizzabund ud med en tortilla pandekage i stedet kan man med god samvittighed spise pizza flere dagen om ugen, hvis man ønsker også selvom man skal spare på kalorierne!
Den er super nem og hurtig at lave og kræver ikke det store. Man kan bruge lige præcis den topping man ønsker, men jeg synes nu at lige præcis denne sammensætning er ekstra lækker! Giv den et skud, i vil ikke blive skuffede.
Tortilla pizza
Ingredienser
- 1 stk majs tortilla (vores fra føtex)
- 1/4 stk rødløg
- 2 stk champignon
- 65 g revet mozarella
- 20 g frisk baby spinat
- 3 tsk grøn pesto
Hjemmelavet tomatsauce (4 portioner)
- 1 dåse hakkede tomater
- 1/2 stk rødløg
- 2 fed hvidløg
- 1 håndfuld frisk basilikum
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft
Hjemmelavet tomatsauce
- Hak løg og hvidløg og steg i 2 min i en gryde med lidt olie.
- Tilsæt hakkede tomater og frisk basilikum og blend det hele sammen med en stavblender.
Tortilla pizza
- Kom majs tortillaen i ovnen i ca. 5 min til den er let sprød.
- Fordel 1/4 af tomatsaucen ud over tortillaen og top med rødløg og champignon.
- Slut af med revet mozarella og fordel pestoen i små klatter ud over det hele.
- Bag færdig i ovnen til osten er smeltet i ca. 7-10 min.
- Top med frisk spinat!