Kanelsnurrer med æble og kardemomme behøver jeg sige mere? 😍
Opskrift på kanelsnurrer med æble og kardemomme
Grundopskriften på disse snurrer er den samme som til mine kanelsnurrer, men denne her indeholder også æble og lidt ekstra kardemomme. Det er lige før jeg synes de er bedre end den klassiske kanelsnurrer. Super lækker og frisk med æblerne og så giver den ekstra kardemomme bare en virkelig god og varm smag. De her snurrer kan nydes året rundt og så kan de sagtens gemmes i fryseren til hyggelige weekendmorgener, eftermiddagskaffen, fødselsdagen eller regnvejrsdage. Hvornår kan man ikke spise en kanelsnurrer? Og så med lækker æble.
Kanelsnurrer video
Hvis man synes det er svært at lave snurrer kan man se min video under opskriften på mine klassiske kanelsnurrer, som viser hvordan jeg laver dem. Ellers kan de også sagtens laves som almindelige snegle. Det bestemmer man helt selv.
Kanelsnurrer uden kanel?
Er du ikke så meget til kanel kan du sagtens helt undlade kanel i disse snurrer. De vil stadig have en lækker smag af æble og kardemomme som træner igennem. Måske du slet ikke er til disse varme smage? Så skal du prøve min opskrift på citronsnurrer. Disse laves på samme måde, med samme grunddej, men indeholder citronskal og saft i remoncen i stedet for kanel og kardemomme.
Kanelsnurrer med æble og kardemomme
Ingredienser
- 50 g gær
- 0,5 dl vand
- 2 dl havredrik
- 100 g smeltet smør
- 500 g hvedemel
- 45 g flormelis
- 1 spsk vaniljesukker
- 1 tsk kanel
- 1 tsk kardemomme
Remonce
- 200 g stuetempereret smør
- 100 g sukker
- 120 g brun farin
- 2,5 spsk kanel
- 2 tsk kardemomme
- 3-4 stk æbler
- 1 stk æg (til pensling)
Sådan gør du
- Start med at opløse gæren i havredrikken og vandet.
- Tilsæt smeltet smør (ikke for varmt) og resten af ingredienserne og ælt godt sammen (ca. 10 min).
- Lad dejen hæve tildækket og lunt i 45 min.
- Når dejen er færdig med at hæve tændes ovnen på 180 grader varmluft.
- Del dejen i to og rul begge ud til en aflang firkant.
- Bland smør, sukker, brun farin, kardemomme og kanel sammen i en skål (smøret skal ikke være alt for blødt).
- Fordel remoncen på den ene dej med en dejskraber og drys med revet æble.
- Kom den anden dej henover remoncen.
- Skær 1 cm tykke strimler ud af de to lag dej med remonce i midten.
- Snur hver strimmel rundt og fold sammen (se evt. video under opskriften på kanelsnurrer).
- Fordel 20 kanelsnurrer med æble og kardemomme på to bageplader og pensl med æg.
- Bag snurrerne i ovnen i 10-12 min til de er let gyldne.
- Tag dem ud af ovnen og over på en rist med det samme og lad dem køle af.
Serveringsforslag
Følg Pigen i køkkenet på sociale medier
Husk at gå ind og følge mig på de sociale medier, hvor jeg deler opskrifter, videoer, tips og tricks og glimt fra min egen hverdag, træning og kost. Du kan følge mig på Instagram, facebook og pinterest.