Kartoffelpizza

Når det er weekend og der skal spises noget virkelig lækkert så står menuen tit på denne kartoffelpizza. Det er simpelthen noget af det lækreste jeg ved når kalorier og træning bliver sat på pause for en stund.

Denne pizza smager helt fantastisk og må siges at være en af mine største syndere. Den skal prøves!

Denne opskrift er lavet med en hjemmelavet pizzabund, som jeg synes er det lækreste, men hvis man ønsker en lidt hurtigere og nemmere version kan den også sagtens laves på en færdigkøbt bund. Det smager også lækkert!

Ingen bedømmelse endnu

Kartoffelpizza

Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Antal: 1 Pizza/ 8 stk
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 1 stk pizzabund
  • 6 stk kartofler
  • 0,5 pakke mascarpone (125 g)
  • 1 pakke bacon
  • 1-2 stk mozzarella kugle
  • 2 tsk rosmarin (frisk eller tørret)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Bag bunden i ovnen inden fyldet kommes på i 5-10 min.
  • Steg bacon på en varm pande ind til det er sprødt, men ikke helt færdigt, da det også skal med i ovnen.
  • Fordel mascarponen udover pizzaen med en ske i et jævnt lag.
  • Skræl og skær kartofler i tynde skiver, som fordeles ud over pizzaen ovenpå mascarponen.
  • Skær mozarella i skiver og fordel over kartoflerne.
  • Top pizzaen med bacon og rosmarin.
  • TIP: har du en trøffelolie, trøffelpesto, trøffelspray eller lignende fungerer det virkelig godt ovenpå kartoffelpizzaen.

Serveringsforslag

Pizzaen kan serveres med frisk rosmarin, rucola og tomat, hvis ekstra grønt ønskes. Udgaven her er serveret med frisk rosmarin.
Se også min opskrift på Pizzadej.
 

Næringsindhold

1 pizza: 9394 kJ/ 2237 kcal pr. stk (975g).
Protein 109g, kulhydrat 181g, kostfibre 12,2g, fedt 118g.
8 stykker pizza: 1174 kJ/ 280 kcal. pr. stk (122g).
Protein 13,6g, kulhydrat 22,7g, kostfibre 1,5g, fedt 14,7g.

En kommentar til “Kartoffelpizza

  1. Pingback: Pizzadej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0