Hvid chokolade og lakrids er noget af det slik jeg sætter aller mest pris på. Disse fyldte chokolader indeholder begge dele! Så bliver det ikke meget bedre.
De er så fine at servere for gæster, men også virkelig fine til en værtindegave. De kan laves i alle former og størrelser, som man nu ønsker dem.
Hvis du har lyst til at lave mere, så kan du også lave de her lækre citronkranse eller svenske chokoladebrød.
Fyldte chokolader
Udskriv Pin RecipeIngredienser
- hvid chokolade
- marcipan med lakridssmag
Sådan gør du
- Start med at smelte den hvide chokolade i en skål over et vandbad ved middel varme (gem noget af chokoladen til at lukke med).
- Fordel chokoladen i en silikoneform og fordel den rundt så den danner en skal.
- Vend silikoneformen på hovedet og skrab det overflødige chokolade væk så der kun er chokoladeskaller tilbage i formen.
- Kom formen i fryseren og lad køle i minimum 30 min.
- Skær små stykker ud af lakridsmarcipanen som kan fyldes i chokoladeskallerne.
- Når chokoladen er stivnet kommes marcipanstykkerne i formen.
- Resten af chokoladen smeltes igen over et vandbad sammen med det resterende.
- Fordel chokoladen i formen så marcipanen lukkes inde.
- Skrab det overskydende chokolade væk med en palet eller en dejskraber.
- Bank formen mod bordet for at undgå luftbobler.
- Kom chokoladerne på frys i ca. 1-2 timer indtil chokoladen er stivnet.
- Tag chokoladerne ud af formen og gem dem på køl i en lille krukke.
- TIP: kom lidt glimmer i formen inden der fyldes chokolade i for at få en fin overflade med glimmer.
Serveringsforslag
Server til kaffen eller brug som værtindegave