Juleboller

Julekager og bagværk

Hjemmebagte boller er simpelthen noget af det bedste, hvis i spørger mig. Det smager så skønt og så er det hyggeligt at bage boller og det dufter dejligt. Min familie og venner bliver altid meget begejstret når jeg byder på hjemmebagte boller. Det er en nem måde at skabe lidt hygge og gøre lidt ekstra for nogle man holder af. Disse juleboller smager mildt af jul og er lidt mere krydrede, hvilket er vildt lækkert. Jeg har blot tilsat nogle af de julekrydderier jeg synes fungerer godt i bagværk. Det er ofte kanel, kardemomme, ingefær, vanilje og appelsinskal jeg bruger i kager og bagværk. På den måde kan man nemt få smagen af jul frem i de fleste opskrifter.

Flere juleopskrifter

Du kan sikkert også gode lide min opskrift på kløben eller julesnegle, der begge har smag af jul.
Her på min side finder du alle mine juleopskrifter samlet under kategorien JUL. Hvis du synes det kunne være rart at have dem samlet et sted eller printet, så kan du hente mit julehæfte. Det er gratis når du tilmelder dig køkkenposten og indeholder 15 af mine juleopskrifter samlet.

Ingen bedømmelse endnu

Juleboller

Forb. tid1 time 40 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid2 timer
Ret: Bagværk, jul, Morgenmad
Antal: 10 stk
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 500 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk kardemomme
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 50 g hakkede mandler
  • 1-2 appelsiner (revet skal heraf)
  • 100 g havregryn (blendet)

pynt

  • 1 stk æg (til pensling)
  • sukker (el. sukrin gold)
  • kanel

Sådan gør du

  • Start med at opløse gæren i vandet.
  • Hak mandler og riv appelsinskal og tilsæt.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og ælt godt sammen.
  • Lad bollerne hæve et lunt sted i ca.45-60 min.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Form 9 boller og fordel på en bageplade.
  • Lad bollerne efterhæve i ca.30 min.
  • Pensl bollerne med æg og drys med sukrin gold blandet med lidt kanel.
  • Bag i ovnen i 20-22 min.

Serveringsforslag

server til morgenmad eller eftermiddag med smør eller marmelade.

 

Næringsindhold

1159 kJ/ 276 kcal pr. stk.
Protein 8g, kulhydrat 42g, kostfibre 5g, fedt 7g.

Følg Pigen i køkkenet på sociale medier

Husk at gå ind og følge Pigen i køkkenet på de sociale medier, hvor jeg deler opskrifter, videoer, tips og tricks og glimt fra min egen hverdag, træning, rutiner og kost. Du kan følge mig på Instagram, facebook og pinterest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0