Butternut squash pasta

butternut squash pasta

Denne her lækre pasta med butternut squash smager himmelsk! Den er forholdsvis nem at lave, meget simpel med få ingredienser og så er den billig! Jeg er personligt selv meget glad for pasta og særligt pastaretter, som er helt simple, men med en masse smag. Det synes jeg denne her opskrift lever op til.
Det er efterhånden et års tid siden at jeg prøvede butternut squash pasta første gang. Lige siden har jeg arbejdet på at finde den helt rette opskrift.

Når jeg har søgt på butternut squash pasta opskrift har jeg fået meget blandede opskrifter og jeg tænkte med det samme, at det kan jeg gøre bedre. Og her er den så! Jeg håber i synes den er lige så lækker, som jeg gør 😍

Efter 30 min i ovnen er butternut squash og løg helt møre og klar til at blive blendet sammen med krydderier, pastavand og madlavningsfløde. Dette giver en lækker cremet butternut squash pasta sauce, som kan bruges til din pasta eller hvad du ellers synes er lækkert.

Sådan en portion butternut squash pasta indeholder 673 kcal. pr. portion, og hvis du er på kostplan hos mig, skal du muligvis bruge noget af din ugentlige buffer for at få det til at gå op. Du kan læse mere om mine forløb og kostplan lige her.

Er butternut squash sund?

Butternut squash indeholder kun 32 kcal pr. 100g. Det indeholder også kun 8g kulhydrat pr. 100g og så indeholder det 2,2g fibre pr.100g. Derudover er butternut squash også rig på A- og B-vitamin.

Kan man spise skrællen på en butternut squash?

Det kan man godt sagtens, men den er noget mere hård end kødet indeni. Derfor kan det kræve lidt ekstra tids tilberedning. Jeg plejer ofte at skære skrællen væk de steder, hvor den er brun og plettet.
Men hvordan skærer man en butternut squash bedst? Jeg bruger ofte en kniv til at fjerne skrællen og skære den i små stykker, men man kan også skrælle den. Den er noget hård i det og man skal derfor være lidt forsigtig. Inde på min instagram profil har jeg delt en video med denne opskrift, hvor det også er tydeligt at jeg kæmper lidt med at få skåret den ud.

Vild med pasta?

Så vil du helt sikkert også synes rigtig godt om min opskrift på pasta med bagt feta eller pasta med citron og ricotta.

butternut squash pasta
5 af 1 stemme

Butternut squash pasta

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Antal: 4 portioner
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 1 butternut squash
  • 500 g rå pasta
  • 1 rødløg 
  • 1-2 fed hvidløg
  • salt og peber
  • olivenolie
  • 2 dl madlavningsfløde 8%
  • 2 dl pastavand
  • 50 g parmesan
  •  Evt. lidt chili og paprika

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skær butternut squash ud i mindre tern, samt snit løg og hvidløg.
  • Fordel på en bageplade med lidt olie og salt og peber.
  • Bag i ovnen i ca. 30 min til butternut squashen er mør.
  • sæt vand over med salt til at koge pastaen.
  • kog 500g rå pasta i ca. 10 min.
  • Blend butternut squash, løg og hvidløg sammen med 2 dl pastavand og 2 dl madlavningsfløde, samt krydderier efter smag.
  • hæld butternut squash pasta saucen over pastaen og server med friskrevet parmesan.

Serveringsforslag

Server til en lækker aftensmad i weekenden eller server sammen med andre pastaretter, min tærte og mit focacciabrød.

 

Næringsindhold

2827 kJ/ 673 kcal pr. portion.
Protein 24g, kulhydrat 113g, kostfibre 8g, fedt 12g

Kostplan til vægttab

Hvis du leder efter en kostplan til vægttab, så skulle du tage at prøve min nye fleksible kostplan. Den indeholder bl.a denne opskrift på butternut squash pasta sammen med en masse andre lækre opskrifter. De fleste opskrifter i den er helt nye og findes kun i kostplanen. Denne her opskrift er taget med som et forslag til hvordan bufferen kan udnyttes i weekenden på fx. en lækker pastaret med lidt flere kalorier end aftensmaden til hverdag. Du finder kostplanen herunder.

2 kommentarer til “Butternut squash pasta

  1. Lily siger:

    5 stars
    Virkelig lækker opskrift! Jeg puttede også en grøntsagsboullion terning og lidt timian og rosmarin i for at få lidt mere smag, men ellers virkelig mums 🥰

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0