Jeg elsker risalamande og jeg kunne spise det året rundt. I stedet for den klassiske risalamande med piskefløde og sukker har jeg lavet denne opskrift, som netop kan spises året rundt med god samvittighed. Den indeholder en masse protein og mætter rigtig godt. Den er fin at servere, men også nem at tage med på farten i et Weck glas, da den kan røres sammen aftenen forinden.
Du kan toppe den med lige præcis det du ønsker. Denne har jeg toppet med blåbær og mørk chokolade, som jeg synes er virkelig lækkert!
Jeg har også lavet en, som jeg toppede med min rabarberkompot, hvilket også var virkelig lækkert!
Sommer risalamande
Ingredienser
- 150 g græsk yoghurt
- 60 g cheasy hytteost
- 20 g mandler
- 10 g proteinpulver vanilla milkshake whey100
- 60 g blåbær
- 10 g mørk chokolade 85%
Sådan gør du
- Kog vand, smut mandlerne og hak groft.
- Rør mandler, yoghurt, proteinpulver og hytteost sammen.
- Top med blåbær og revet mørk chokolade.
Hej hej!
Er den græske yoghurt naturlig? Ingen smag yoghurt?
Græsk yoghurt neutral eller skyr med/uden vanilje 🙂
Mega lækker morgenmad 🙏🏼
Tusind tak, hvor dejligt at høre 🥰