Bananmuffins med blåbær og chokolade

Jeg elsker muffins og især de lidt sundere af slagsen, som man kan spise endnu flere af. De her er med banan, blåbær, proteinpulver og mørk chokolade. Det er første gang jeg har lavet sundere muffins, som smager så fantastisk godt! Det er næsten ikke til at smage, at de er lave på kalorier.

Det her er helt sikkert en opskrift jeg kommer til at lave meget ofte. De er også perfekte til at tage med på den lidt sundere hverdagspicnic eller til at servere for gæster, venner, familie i hverdagen. Opskriften giver til 10 små muffins, men de kan med fordel laves i nogle lidt større muffinsforme, hvis man ønsker lidt færre og større.

De kan holde sig i køleskabet i et par dage eller fryses ned, hvis de skal gemmes til madpakken i løbet af ugen.

Udover picnic og til gæster er disse muffins også gode til brunchbordet eller en brunchtallerken i weekend eller hverdag.

Jeg spiser dem oftest til mine mellemmåltider sammen med en kop kaffe eller chailatte. Det passer lige med et almindeligt mellemmåltid.

Ingen bedømmelse endnu

Banan-blåbær muffins

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid20 minutter
Ret: Dessert, mellemmåltid, Morgenmad
Antal: 10 stk
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 2 stk overmodne bananer
  • 2 stk æg
  • 1 dl havregryn
  • 2 tsk bagepulver
  • 40 g proteinpulver med vanilje (whey100)
  • 20 g mørk chokolade
  • 70 g frosne blåbær

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Blend først havregryn til havremel.
  • Skil æggeblommer fra æggehvider og kom æggeblommerne ned sammen med havremelet og æggehviderne i en skål for sig.
  • Tilsæt yderligere bananer, proteinpulver og bagepulver til æggeblommerne og havremelet.
  • Blend det hele sammen til en ensartet masse.
  • Hak den mørke chokolade fint og rør i dejen.
  • Pisk æggehviderne stive og vend forsigtigt i dejen.
  • Vend til sidst de frosne blåbær i dejen.
  • Fordel dejen i 10 små muffinsforme og bag i ovnen i ca. 10 min til de er let gyldne.

Serveringsforslag

Server med lidt bodylab zero topping på toppen eller bare som de er. De er perfekte til et mellemmåltid sammen med en kop kaffe.

 

Næringsindhold

321 kJ/ 76 kcal pr stk.
Protein 5,1g, kulhydrat 8,3g, kostfibre 0,8g, fedt 2,3g.

2 kommentarer til “Bananmuffins med blåbær og chokolade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0