Æggesalat

æggesalat

Æggesalat opskrift

Æggesalat er virkelig undervurderet, hvis i spørger mig. Særligt efter jeg er stoppet med at spise kød er jeg begyndt at spise flere æg. Frokost er nok et af de måltider hvor jeg synes det kan være mest udfordrende at undvære kødet fordi der findes så mange kødpålægs typer. Men her kommer denne æggesalat med karry ind i billedet. Æggesalat er nemlig en af de typer pålæg som jeg ofte bruger til mit rugbrød eller i en sandwich til frokost. Her får jeg både fylde, mæthed og protein.
Denne her opskrift har jeg allerede delt på mine sociale medier og den har fået stor opmærksomhed. Lidt sjovt når man tænker på hvor simpel en opskrift det er. Jeg tænker det skyldes at mange blev mindet om, hvor nemt og lækkert det kan være at lave selv de mest simple ting selv fra bunden.

Sund æggesalat?

Denne æggesalat er lavet på 1/2 mayonnaise og 1/2 cheasy fraiche 5% i stedet for kun mayonnaise. Det gør at den indeholder lidt færre kalorier end de udgaver man kan købe færdiglavet. Denne version er selvfølgelig også billigere og meget lækrere end dem man køber 😍 !
Har man ikke lige cheasy fraiche i hjemmet kan en anden creme fraiche også sagtens bruges i stedet. Alternativt kan også neutral skyr og græsk yoghurt bruges.

Æggesalat med karry

Jeg synes det er lækkert at blande både karry og lidt sennep i opskriften, men her skal man virkelig være forsigtig. For meget karry kan hurtigt give en meget bitter smag og jeg har flere gange fået ødelagt en hel portion ved at være for upræcis med hvor meget karry jeg har haft tilføjet.


Nem æggesalat

I en travl hverdag må særligt frokostmåltidet gerne være nemt og hurtigt for de fleste. Det betyder at man ikke skal bruge hele aftenen eller morgenen på at gøre det klar. Derfor kan denne opskrift med fordel ganges op og laves i en større portion, særligt hvis man er flere i husstanden eller bruger den til sandwich, hvor der går flere portioner af gangen.

Æggesalat
Ingen bedømmelse endnu

Æggesalat

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Samlet tid15 minutter
Ret: Frokost
Antal: 5 portioner
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 5 æg
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk cheasy fraiche
  • 1/2 tsk stærk sennep
  • 1/2 tsk karry
  • 1/2 bundt purløg
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kog 5 æg til hårdkogte ca. 8-10 min fra vandet koger.
  • Skær æg i små tern og hak purløg fint.
  • Bland det hele sammen og smag til med salt og peber.

Serveringsforslag

Brug denne æggesalat ovenpå en skive ristet rugbrød eller i din sandwich til en lækker frokost.

 

Næringsindhold

504 kJ/ 120 kcal pr. portion.
Protein 7g, kulhydrat 1g, kostfibre 0,2g, fedt 10g

2 kommentarer til “Æggesalat

  1. Pingback: Hjemmelavet tunmousse - Pigen i Køkkenet

  2. Pingback: Laksemousse - med varmrøget laks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0