Rabarbercrumble

rabarbercrumble

En opskrift der også passer ind i mine kostplaner

Denne opskrift er et godt eksempel på hvordan der i en sund og balanceret livsstil sagtens kan være plads til kage og søde sager. Alle kostplaner jeg laver indeholder en ugentlig buffer med kalorier til søde sager, snacks, bagværk, vin, pasta eller hvad man nu vil bruge det på. Fokus i mine kostplaner er nemlig madro og mindre sort/hvid tankegang. I mine kostplaner får du inspiration til måltider der giver mæthed og energi i hverdagen, men også nemme alternativer og valgmuligheder til den søde tand. Læs mere om mine skræddersyede kostplaner her.

Rabarbercrumble – nem dessert med masser af smag

Denne dessert er super nem og en virkelig lækker måde at bruge rabarber på. De fleste ingredienser har mange af os i hjemmet i forvejen og den tager ikke lang tid at bikse sammen. Rabarber giver kagen en dejlig syrlig smag som går rigtig godt sammen med den fede creme fraiche og den søde crumble. Jeg har valgt at bruge mandler i min crumble, men det behøver man ikke.

Tips til variation

Denne opskrift kan laves med mange forskellige slags frugt. Tilføj eventuelt lidt jordbær eller æble for en mildere smag. Du kan også prøve min opskrift på æblecrumble når der ikke længere er rabarber i sæson.

Forslag til tilbehør

Server med enten flødeskum eller creme fraiche. Jeg bruger ofte creme fraiche 18% da jeg synes den er tilpas fed. Her kan man også vælge at bruge creme fraiche 38%. 1 portion rabarbercrumble med 2 spsk creme fraiche 18% indeholder 406 kcal.

Sådan laver du rabarbercrumble

rabarbercrumble
Ingen bedømmelse endnu

Rabarbercrumble

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid35 minutter
Samlet tid50 minutter
Ret: Dessert
Portioner: 8 portioner
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

Rabarber

  • 600 g rabarber (vægt efter de er skåret ud)
  • 25 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker

Crumble

  • 100 g hvedemel
  • 125 g havregryn
  • 150 g koldt smør
  • 50 g mandler
  • 75 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Hak rabarber i tern og bland godt sammen med sukker og vaniljesukker.
  • Smør et tærtefad og fordel rabarber heri.
  • Hak mandler.
  • Bland alle ingredienserne til crumble sammen i en skål og start med at skære smøret i mindre stykker med en kniv.
  • Smuldr til sidst det hele sammen med fingrene og fordel over rabarber.
  • Bag rabarbercrumble kagen i ovnen i ca. 35 min til den begynder at blive fint gylden.
  • Server lun med kold creme fraiche 18%

Serveringsforslag

Server for gæster eller på en hyggelig regnvejrsdag. 
 

Næringsindhold

1470 kJ/ 350 kcal pr. portion u. creme fraiche
Protein 5g, kulhydrat 35g, kostfibre 6g, fedt 20g

Følger du Pigen i køkkenet på sociale medier?

Hop ind og følg Pigen i køkkenet på de sociale medier, hvor du finder opskrifter, videoer, tips og tricks og glimt fra min egen hverdag, træning, madplaner og måltider. Du kan følge Pigen i køkkenet på Instagram, facebook og pinterest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0