Smørrebrød med æg og rejer

Smørrebrød med æg og rejer

Opskrift på smørrebrød med æg og rejer

Smørrebrød med æg og rejer er et meget klassisk stykke smørrebrød i det danske køkken. De fleste af os kender til en helt simpel æggemad, men denne version med rejer og dild på toppen gør den lige lidt ekstra lækker. Jeg har brugt rejer i lage og ca. 50g pr. mad. Det kan man dog helt selv vælge hvordan man gør. Denne mad med æg og rejer er ofte den jeg selv vælger til julefrokostbordet sammen med et stykke med fiskefilet og remoulade.

Kalorielet smørrebrød

Til denne mad har jeg valgt ikke at bruge smør på brødet. Den cremede æggeblomme og mayonnaisen synes jeg fungerer fint som fedtstof alene. Det er også en måde at sparre lidt på kalorierne. Ønsker man at sparre yderligere på kalorierne kan man vælge at bruge en fedtfattig mayonnaise. De varianter der findes synes jeg fungerer rigtig godt og smagsforskellen er minimal. Derudover betyder størrelsen på rugbrødet også en del. En skive kan veje alt fra 30-60g og dermed kan det hurtigt blive mange ekstra kalorier. Dette er derfor også en måde hvorpå du kan sparre lidt på kalorierne. Specielt hvis du ønsker at smage andre smørrebrød end denne med æg og rejer.

Julefrokostideer til det pescetariske/ vegetariske julebord

Dette smørrebrød med æg og rejer er perfekt til julefrokostbordet. Her kan du også prøve min opskrift på smørrebrød med fiskefilet, med hjemmelavet tunmousse og med kartoffel.
Dette er alle opskrifter på smørrebrød som ikke indeholder kød. Der er altså mange muligheder for at skære ned på kødet i julen også uden at gå på kompromis med det lækre smørrebrød.

Smørrebrød med æg og rejer
Ingen bedømmelse endnu

Smørrebrød med æg og rejer

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid2 minutter
Samlet tid12 minutter
Ret: Frokost
Antal: 1 mad
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 1 skive rugbrød (35-40g)
  • 1 æg
  • 10 g mayonnaise
  • 50 g rejer

Topping

  • salt og peber
  • dild

Sådan gør du

  • Kog ægget i ca. 8 min.
  • Rist evt. rugbrød og fordel æg, mayonnaise, og rejer.
  • Top med salt og peber og dild.

Serveringsforslag

Server til frokost i weekenden med god tid eller brug som inspiration til julefrokost eller påskefrokost bordet. 

 

Næringsindhold

1029 kJ/ 245 kcal pr. mad. 
Protein 16g, kulhydrat 13g, kostfibre 4g, fedt 15g.

Følg Pigen i køkkenet på sociale medier

Husk at gå ind og følge mig på de sociale medier, hvor jeg deler opskrifter, videoer, tips og tricks og glimt fra min egen hverdag, træning og kost. Du kan følge pigen i køkkenet på Instagram, facebook og pinterest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0