Chili sin carne

Denne her opskrift er en jeg har haft liggende længe og brugt flittigt indtil den på det sidste er røget lidt i glemmebogen. Det skyldes højst sandsynligt at jeg ikke har fået skrevet den ind på bloggen, men det bliver der lavet om på nu. Jeg ELSKER virkelig mexicansk mad og alt mad der kan være i en skål med topping synes jeg virkelig er lækkert!

Denne her opskrift indeholder kun grøntsager og bønner og er derfor både vegetarisk og vegansk (udover toppingen, som man kan skifte ud som man vil).

Retten tager lidt tid at lave da der er mange grøntsager der skal snittes og hakkes. Har man ikke alle grøntsager eller bønner kan man dog sagtens lave den med det man har. Jeg synes den smager aller bedst når den har fået lov at stå en dag i køleskabet og grøntsagerne og bønner har suget væsken til sig, så den bliver mere cremet og fast i konsistensen. Man kan derfor sagtens lave retten i god tid eller gemme den et par dage i køleskabet efterfølgende uden det ødelægger noget som helst!

Ingen bedømmelse endnu

Chili sin carne

Tilb. tid45 minutter
Ret: Aftensmad
Antal: 5 portioner
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 1 stk squash
  • 1 stk aubergine
  • 1 stk rød peberfrugt
  • 1 stk rød chili
  • 1 stk rødløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 dåse kidney bønner
  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 lille dåse majs
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 terning grøntsagsboillon
  • 1-2,5 dl vand
  • 10 g chokolade
  • 1 spsk spidskommen
  • 1,5 tsk kanel
  • 1 spsk paprika
  • salt og peber
  • Olivenolie (til at stege i)
  • 400 g kogt ris (80g pr. portion)

Topping

  • 250 g græsk yoghurt 2% (50g pr. portion)
  • 75 g tortilla chips (15g pr. portion)
  • 75 g syltede rødløg uden sukker (15g pr. portion) – Find link til opskrift længere nede (Friske rødløg kan også bruges)
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Sådan gør du

  • Start med at hakke og snitte alle grøntsager (undtagen rødløg og hvidløg) og kom i en skål.
  • Skyl bønner og majs og gem i en si.
  • Sæt risene over og koge i 12 min og lad dem derefter køle i 12 min.
  • Hak rødløg og hvidløg og svits i en gryde med lidt olivenolie og alle krydderier.
  • Når løgene har taget farve og er bløde tilsættes resten af grøntsagerne i grøden sammen med kogende vand, grøntsagsboillon terning og de hakkede tomater.
  • Lad det hele simre under låg i 20-25 min ved middel varme.
  • Tilsæt bønner og majs til retten og lad det simre videre under låg i yderligere 10 min.
  • Imens retten simre færdiggøres topping klar.
  • Anret i en skål med ris og topping.

Serveringsforslag

Server til aftensmad eller en lun frokost. Retten er også velegnet til gæster da den gør sig utrolig godt ud med alt det fine topping, som kan tilpasses og tilføjes som man ønsker. 
Opskrift: Syltede rødløg uden sukker
 
Næringsindhold 
932 kJ/ 222 kcal pr. portion 483g (uden ris og topping)
Protein 12,8g, kulhydrat 31,5g, kostfibre 12,4g, fedt 3g.
1831 kJ/ 436 kcal pr. portion (inkl ris og topping) 
Protein 20,9g, kulhydrat 67,5g, kostfibre 13,2g, fedt 7,1g.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0