Proteinrigt og nemt hytteostfladbrød
Fladbrød med hytteost er en helt ny opskrift for mig, men jeg er allerede kæmpe fan. Den er så nem at lave, smager super godt og kræver kun få ingredienser. Fladbrødet med hytteost bliver blødt, proteinrigt og så kan det bruges som wrap eller sandwich.
Kun æg og hytteost
Dejen består blot af æg, hytteost, salt og peber. Den smøres ud på en bageplade i en firkant og bages i ovnen, til den er let gylden. Resultatet er et lækkert fladbrød med massere protein og få kalorier




Perfekt til sandwich, wrap og panini
Jeg har både brugt brødet til sandwich, wrap og panini. Af fyld er jeg fan af smøreost med spinat og veggiepålæg/kyllingepålæg til en sandwich eller wrap og til panini er jeg glad for tomat, pesto og mozarella. Virkelig lækkert og mættende! Perfekt til en kaloriefattig frokost med masser af protein.
Variationer af opskriften
- Tilsæt finthakket spinat eller krydderurter for ekstra grønt.
- Tilsæt krydderier som oregano eller paprika i dejen.
- Smør dejen ud i en cirkel og brug som pizzabund!
Opskrift på fladbrød med hytteost

Fladbrød med hytteost
Ingredienser
- 250 g hytteost 1,5%
- 2 æg
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
- Blend hytteost, æg og salt og peber sammen med en stavblender.
- Smør ud på en bageplade med en dejskraber i en firkant.
- Bag i ovnen i 25-30 min til brødet er gyldent.
- Rul forsigtigt bagepapiret af under brødet.
- Skær brødet over i 2 og brug til sandwich, wrap eller panini.
Serveringsforslag
Næringsindhold
655 kJ/ 156 kcal pr. stk Protein 21g, kulhydrat 3g, fedt 6,5gFAQ
Kan fladbrødene fryses?
Ja, de kan fryses og optøs efter behov.
Kan man smage hytteosten?
Nej, den giver primært struktur og protein.
Kan de laves uden æg?
Æggene er nødvendige for at binde dejen sammen
Følg Pigen i køkkenet på sociale medier
Jeg deler løbende flere proteinrige og nemme hverdagsopskrifter på mine sociale medier. Følg
med på Instagram, Facebook og Pinterest for mere inspiration fra mit køkken.







