Hvidløgsbrød

Hvidløgsbrød

Hjemmelavet hvidløgsbrød

Det her hvidløgsbrød smager helt fantastisk og så er det bare virkelig nemt at lave. Jeg kalder det hjemmelavet fordi kontrasten er så stor til dem man køber færdige, men egentlig er det ikke helt hjemmelavet. Jeg har nemlig brugt et færdigt baguette til at lave brødet. Her kan man bruge alle slags brød. Jeg køber dem ofte fra frost og lader dem tø op inden jeg fylder dem med hvidløgsmør.

Hvidløgsbrød med parmesan

Til dette hvidløgsbrød har jeg lavet hvidløgssmøret med parmesan og basilikum. Det er den perfekte kombi, hvis i spørger mig. Her kan man også sagtens bruge en anden type ost og en anden krydderurt fx. persille.

Brød til suppe

Jeg serverer ofte dette hvidløgsbrød til suppe, salat eller pastaretter. Vi har lavet det rigtig mange gange som tilbehør til min luksus spaghetti bolo, som er vegetarisk. Det er virkelig et godt makkerpar, men også en tung aftensmad, som måske hører weekenden til.

Variationer af opskriften

  • Tilføj mozzarella ovenpå
  • Tilsæt lidt citronskal for ekstra friskhed.
  • Brug persille i stedet for basilikum.
Hvidløgsbrød
Ingen bedømmelse endnu

Hvidløgsbrød

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid25 minutter
Ret: Aftensmad
Portioner: 15 skiver (1 brød)
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 1 baguette (350g)
  • 75 g smør
  • 75 g parmesan
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Start med at tage smøret ud af køleskabet.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Når smøret er blødt røres det sammen med revet parmesan, hakket basilikum, 2 fed hvidløg presset og salt og peber (gem lidt parmesan til toppen).
  • Skær brødet i 15 skiver, men uden at skære helt igennem.
  • Fordel hvidløgssmøret imellem skiverne i brødet med en kniv (forsøg at holde sammen på brødet, så det ikke går fra hinanden).
  • Top med resten af smøret og lidt parmesan.
  • Bag i ovnen i ca. 10 min til smøret er smeltet og toppen af brødet er let gylden.

Serveringsforslag

Server som tilbehør til en god pastaret eller suppe. Jeg kan anbefale min tomatsuppe og min vodka pasta

Næringsindhold

454 kJ/ 108 kcal pr. skive
Protein 3g, kulhydrat 11g, kostfibre 0,7g, fedt 6g

FAQ

Kan hvidløgsbrød laves i forvejen?
Ja, det kan forberedes og opbevares på køl inden bagning.
Kan det fryses?
Ja, både før og efter bagning, men det fungerer bedst at fryse det før det bages.
Kan man bruge andet brød?
Ja, både flute, ciabatta og almindeligt lyst brød kan bruges.

Følg Pigen i køkkenet på sociale medier

Jeg deler løbende flere nemme hverdagsopskrifter, små tips og inspiration fra mit eget køkken.
Du kan følge med på Instagram, Facebook og Pinterest.

Tilbud!
Den oprindelige pris var: 398.00 kr..Den aktuelle pris er: 299.00 kr..
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 448.00 kr..Den aktuelle pris er: 349.00 kr..
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 648.00 kr..Den aktuelle pris er: 549.00 kr..
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 598.00 kr..Den aktuelle pris er: 499.00 kr..

4 ugers komplette kostplaner

4 ugers komplet kostplan

399.00 kr.
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 698.00 kr..Den aktuelle pris er: 549.00 kr..
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 498.00 kr..Den aktuelle pris er: 399.00 kr..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0