Denne her smoothiebowl er en af mine favoritter. Den smager fuldstændig, som hvis man fik den serveret på Bali. Skøn og tropisk. Den er meget luftig og let og fungerer derfor perfekt til de varme sommermorgener, som er over os lige nu.
Jeg har valgt at toppe min med hindbær og kokosflager, som jeg synes passer perfekt sammen med den gule smoothie. Det er dog helt op til en selv, hvilken frugt, bær og topping man ønsker. Det kan man gøre som man selv bedst kan lide.
Hvis man kommer lidt ekstra havredrik i smoothien kan den også sagtens hældes på flaske og drikkes to go, hvis man møder tidligt på arbejde/skole en dag.
Jeg lover jer i ikke vil blive skuffede!



Opskrift og video: Tropisk smoothiebowl

Tropisk smoothiebowl
Ingredienser
Smoothie
- 100 g frossen mango
- 75 g frossen ananas
- 50 g frossen banan (frisk er også fint, hvis resten er frossen)
- 75 g havredrik
- 20 g whey100 proteinpulver mango/passion eller vanilla milkshake (kan købes i Matas, Føtex eller på Bodylabs hjemmeside)
Topping
- 65 g hindbær
- 10 g kokosflager (kan købes i Føtex)
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienser til smoothien i en blender og blend sammen til en cremet konsistens.
- Top mde friske hindbær og kokosflager og server i en fin skål.
Serveringsforslag
Følg Pigen i køkkenet på sociale medier
Den tropiske smoothiebowl smager af ferie. Jeg deler flere smoothiebowls og friske idéer til morgenmad.

Autoriseret klinisk diætist og cand.scient. i klinisk ernæring.
Kostplaner og bøger
Pakketilbud
Bøger
E-bøger
Bøger
4 ugers komplette kostplaner
Pakketilbud
Kostplaner
Gratis











Kan man lave den som dessert uden proteinpulver? Kan man erstatte det med noget andet?
Hej Stine. Det kan du sagtens. Proteinpulveret giver selvfølgelig protein, men det gør den også mere cremet og så søder den. Du kan tilføje lidt vaniljesukker i stedet, men det vil blive lidt mindre cremet og selvfølgelig indeholder mindre protein. Men stadig frisk og lækker 😊