Bløde broccolimuffins til små hænder
Broccolimuffins er en nem og nærende måde at servere grøntsager på til de mindste. De er
bløde i konsistensen, nemme at holde om og fungerer rigtig godt som finger food. Kombinationen af broccoli, æg og mozzarella giver både smag og en god mæthed for baby. Emil har altid været vild med broccoli og derfor har jeg forsøgt at variere måden vi giver ham det på.
Broccolimuffins med kun 3 ingredienser
For at gøre det meget simpelt og nemt har jeg valgt kun at bruge 3 ingredienser. På den måde er de nemme at handle til og kræver ikke så meget. Opskriften giver til 12 små muffins, som kan fryses ned med det samme og være klar til næsten 4 ugers snacks og måltider. Det må kaldes foodprep til baby!





Perfekte til måltid eller snack
Vi bruger ofte disse broccolimuffins til Emil, som en del af hans frokost eller som et mellemmåltid. De kan serveres både lune og kolde og er nemme lige at tage op af fryseren og varme i mikroovnen. Et eksempel på et frokostmåltid med disse muffins kunne være: bondebrød med smøreost eller leverpostej, et par kogte gulerodsstave og en broccolimuffin. Det fungerer rigtig godt til frokost for os herhjemme.
Variationer af opskriften
- Blend massen helt glat for en blødere struktur fx. til baby på 6 måneder.
- Tilsæt lidt kylling eller skinke for variation.
- Brug blomkål eller gulerod i stedet for broccoli.

Broccolimuffins til baby
Ingredienser
- 1 broccolihovede
- 5 æg
- 100 g revet mozarella
- evt. olivenolie til at smøre formene
Fremgangsmåde
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
- Kog broccolihovedet i ca. 10 min.
- Skær stilken fra og fordel/skær hovedet i små stykker.
- Rør 5 æg sammen i en skål med 100g revet mozarella og bland til sidst broccoli i.
- Fordel i 12 muffinsforme smurt med olie (hvis du bruger samme type forme som mig).
- Bag i ovnen i 15-20 min.
Serveringsforslag
FAQ
Hvornår kan baby spise broccolimuffins?
De kan typisk gives fra omkring 6 måneder, men jeg har skrevet 8 måneder da de kræver at barnet kan tygge ret godt.
Kan de fryses?
Ja, de egner sig fint til nedfrysning.
Kan man bruge frossen broccoli?
Ja, så længe den koges mør først.
Følg Pigen i køkkenet på sociale medier
Jeg deler løbende flere opskrifter på babymad og hverdagsretter på mine sociale medier. Du kan
følge med på Instagram, Facebook og Pinterest, hvor jeg deler inspiration fra mit køkken og
vores hverdag.








