Kokosyoghurt med topping

Yoghurt med kokos og hindbær

Morgenmad til din selfcare morgen

Hvis du følger med på mine sociale medier, så ved du at jeg sætter meget pris på mine rolige selfcare morgener. Her prioriterer jeg at starte min dag uden stres og med tid til, at skrive i min selfcare journal og nyde en lækker morgenmad. En morgenmad som denne kokosyoghurt med topping, som ikke kun handler om energi og et nemt og hurtigt måltid, men som handler om ren nydelse. Sammen med min morgenmad nyder jeg ofte en cafe latte med havredrik. Sådan starter jeg mine dage med god energi og overskud. At bruge tid på at lave og anrette en lækker morgenmad til mig selv, giver mig en følelse af øget velvære.

Kan man skifte yoghurt ud med skyr?

Du kan sagtens skifte yoghurt ud med skyr. Hvis du går op i om kalorierne stemmer overens er det nemmeste at bruge en kalorietracker app som hjælp. Her taster du først 150g kokosyoghurt fra Cheasy ind, det indeholder 65 kcal. Derefter taster du skyr ind til du rammer samme antal kalorier. 100g Cheasy skyr indeholder ca. 65 kcal. På den måde ved du hvilken mængde du kan bytte med. Du skal altså tage lidt mindre skyr, for at ramme samme antal kalorier. Du kan selvfølgelig også justere på mængden at toppingen i stedet.

Er yoghurt godt til morgenmad?

Yoghurt er et rigtig fint valg til morgenmaden. Yoghurt indeholder protein og hvis man vælger en mere kaloriefattig yoghurt kan man enten få plads til en masse topping eller en større portion uden, at kalorierne løber løbsk. Yoghurt har en lidt lettere konsistens end skyr og kan derfor være nemmere at spise om morgenen, hvis appetitten ikke er så stor. Skyr indeholder i stedet mere protein og kan være en fordel, hvis du skal have meget protein eller har svært ved at få nok.

Find opskriften på kokosyoghurt med topping her:

Yoghurt med kokos og hindbær
Ingen bedømmelse endnu

Kokosyoghurt med topping

Forb. tid8 minutter
Ret: Morgenmad
Antal: 1 portion
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 150 g kokosyoghurt fra Cheasy
  • 1 portion bærkompot
  • 35 g cruesli, müsli eller granola
  • 10 g kokosflager

Bærkompot (5 portioner)

  • 400 g frosne bær
  • 1 spsk vand
  • 2 tsk vaniljesukker

Sådan gør du

Bærkompot

  • Bland alle bær, vand og vaniljesukker sammen i en gryde og lad koge op ved middel varme.
  • Fyld bærkompotten på glas og lad køle af eller server varm.

Kokosyoghurt med topping

  • Fyld yoghurt i en skål og top med bærkompot, granola og kokosflager.

Serveringsforslag

Server til en lækker morgenmad evt. sammen med en kop kaffe. Kan også serveres i mindre portioner i små glas til brunchbordet. 
 

Næringsindhold

1252 kJ/ 298 kcal pr. portion. 
Protein 10g, kulhydrat 37g, kostfibre 5g, fedt 11g

Er yoghurt godt for vægttab?

Yoghurt med lav fedtprocent indeholder ofte lidt færre kalorier end skyr, men tilgengæld ofte også lidt mindre protein end skyr. Derfor kan det være en fordel under et vægttab at vælge skyr i stedet for yoghurt til et hovedmåltid. Du kan dog sagtens variere det således at du nogle uger/dage får yoghurt i stedet, hvis du har brug for noget med en lidt lettere/tyndere konsistens. Yoghurt kan også fungere rigtig fint som et mellemmåltid under vægttab, da det netop indeholder få kalorier og protein.

Følg Pigen i køkkenet på sociale medier

Husk at gå ind og følge mig på de sociale medier, hvor jeg deler opskrifter, videoer, tips og tricks og glimt fra min egen hverdag og kost. Du kan følge mig på Instagram, facebook og pinterest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0