Denne her lækre cremede pastasalat er super nem at lave og smager rigtig lækkert. Jeg bruger den tit når jeg ikke gider stå alt for længe i køkkenet og så ved jeg, at jeg har mad til lidt flere dage, enten frokost eller aftensmad. Den kan nemt gemmes i køleskabet og tages med på farten som madpakke.
Jeg har lavet den med både køderstatning fra OUMPH! som er meget krydret i smagen og minder lidt om kebab og køderstatning fra Likemeat som minder om kylling. Begge dele er super lækkert synes jeg og tilføjer retten en masse protein!
Kebab fra OUMPH! kan købes i Føtex og Likemeat kan købes i Fakta, Kvickly og Føtex.
Cremet pasta
Ingredienser
Pastasalat
- 600 g kogt fuldkornspasta
- 270 g Oumph! kebab eller likemeat chicken bites
- 250 g salatost i tern fra cheasy 3%
- 120 g soltørrede tomater
- 1 stk mellem rødløg
Avocadocreme
- 1 stk avocado
- 1,5 spsk græsk yoghurt
- 2 tsk citronsaft
Sådan gør du
- Start med at bringe vand og salt i kog i en gryde og tilsæt pastaen.
- Kom lidt olie på en pande og svits eller bag køderstatningen i ovnen (jeg plejer at stege likemeat chicken bites og bage oumph kebab).
- Kom avocado, græsk yoghurt og citronsaft i en skål og blend sammen.
- Dryp de soltørrede tomater af på lidt køkkenrulle og skær dem i små stykker.
- Hak rødløget i fine små tern.
- Når pastaen er færdig blandes alle ingredienser sammen i en stor skål og serveres til frokost eller aftensmad.
- TIP: drop køderstatningen og tilføj lidt salat, så kan pastasalaten fint bruges som tilbehør til diverse retter.