Æblekompot er en undervurderet ting. Det er så mega nemt at lave og så kan det bruges til så mange forskellige ting. Jeg bruger det ovenpå min havregrød om morgenen, i sundere desserter og snacks og så kan det også bare spises som det er. Super lækkert!



Denne her version er lavet med røde æbler, hvilket forklarer den røde farve på kompotten. Den kan også sagtens laves med grønne æbler og så får den en mere klassisk gul æblegrøds farve.
Man kan også tilsætte 1 tsk kanel til æblekompotten for at gøre den mere krydret og lidt mere juleagtig.

Rød æblekompot
Ingredienser
- 3 røde æbler
- 0,5 dl vand
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk vaniljepulver
- lidt easis perfekt sød el. sukrin gold
Sådan gør du
- Start med at skære æblerne ud i mindre stykker og kom dem i en gryde.
- Tilsæt vand, perfekt sød og krydderier og lad simre ved middel varme i 10-15 min. indtil æblerne er helt bløde.
- Blend æblerne med en stavblender i gryden til den ønskede konsistens (det kan også være lækkert at lave kompotten mere grov og blende den lidt mindre).
- Lad æblekompotten køle af og hæld på glas, som stilles i køleskabet.
Serveringsforslag
Næringsindhold
120 kJ/ 29 kcal pr. portion (ca. 70 g). Protein 0,2g, kulhydrat 5,7g, kostfibre 1,4g, fedt 0,2g.Æblekompotten kan holde sig et par dage i køleskabet.