Kalorier i risengrød
Risengrød lavet på den helt traditionelle måde med sødmælk er altså bare min favorit. Jeg elsker risengrød og kan spise det mange gange i løbet af December og også andre måneder for den sags skyld. Sådan en portion risengrød med sødmælk indeholder 362 kcal. pr. portion (uden smør og kanelsukker). Alt efter dit personlige kaloriebehov kan du sagtens spise sådan en portion til aftensmad, uden at det gør noget. Du kan læse mere om mine kostplaner og forløb her, hvor du stadig har mulighed for at spise de ting, du gerne vil – bare i mindre mængder og med mere omtanke.
Klassisk opskrift på risengrød
Denne her opskrift er helt klassisk og bliver bare lækker og cremet hver gang. Jeg nyder at hygge lidt ekstra når jeg laver risengrød fordi man bruger lang tid i køkkenet. Derfor tænder jeg ofte et stearinlys og sætter en hyggelig serie på, som jeg kan stå og se imens jeg rører i grøden. Jeg synes Gilmore girls og bagedysten er perfekt til formålet 😍
Jeg kan også finde på, at sætte en podcast på og der synes jeg: “Nu´det jul igen” på Podimo er hyggelig her op til jul.
Jeg har også lavet en vegansk risengrød, som du måske vil finde interessant. Eller hvad med min skyr risalamande?
Klassisk risengrød
Ingredienser
- 2,5 dl grødris (jeg bruger Pama)
- 3 dl vand
- 1 L sødmælk
- 1/4 tsk salt
Sådan gør du
- Start med at komme grødris og vand i en gryde og lad det koge op under omrøring i 5-10 min.
- Tilsæt sødmælk og salt og lad grøden simre ved middel varme og under omrøring i ca. 45 min.
- TIP: rør i grøden meget ofte for at undgå at risengrøden brænder på.
Serveringsforslag
Næringsindhold
1522 kJ/ 362 kcal pr. portion (uden smør og kanelsukker) Protein 12,2g, kulhydrat 56,7g, kostfibre 0,3g, fedt 9,1g.Følg Pigen i køkkenet på sociale medier
Husk at gå ind og følge mig på de sociale medier, hvor jeg deler opskrifter, videoer, tips og tricks og glimt fra min egen hverdag og kost. Du kan følge mig på Instagram, facebook og pinterest.