Det er efterår og det betyder at der står græskar på menuen. Denne suppe med bagte hokkaido, tomater og peberfrugter er perfekt at varme sig på. Den smager mildt, men dejlig cremet og god konsistens. Man kan evt. tilsætte ekstra chili, hvis man ønsker mere kræft i smagen.
Super er meget nem og lave og kræver ikke det store. Den kan både laves på madlavningsfløde, soyafløde og kokosmælk. Denne version er lavet på kokosmælk da jeg synes det giver en god smag. Hvis du godt kan lide peberfrugt, kan du også prøve min opskrift på fyldte peberfrugt.
Hokaidosuppe
Ingredienser
- 1 stk hokkaido
- 1 stk rød peberfrugt
- 400 g tomater
- 1 stk rødløg
- 5 fed hvidløg
- 1 stk rød chili (eller chili pulver)
- 2-3 dl kokosmælk light
- 6 dl vand
- 1 stk grøntsagsbouillonterning
- 1 spsk spidskommen
- 2 tsk salt
- 3 tsk paprika
- olivenolie
Topping
- evt. lidt creme fraiche
- evt. lidt græskarkerner
Sådan gør du
- Start med at hakke hokkaido, peberfrugt, tomater og løg i store stykker og fordel på en bageplade sammen med 5 fed hvidløg (hele og med skal på).
- Lad grøntsagerne bage i ovnen i ca. 35-40 min ved 200 grader varmluft med olivenolie og krydderier over.
- Fjern kernerne fra chilien og lad den bage med de andre grøntsager de sidste 10 min.
- Kom de bagte grøntsager i en gryde sammen med grøntsagsbouillon og vand (husk at fjerne skrællerne fra hvidløgene).
- Blend det hele sammen i gryden med en stavblender.
- Tilsæt kokosmælk indtil suppen får den ønskede konsistens og smag.
- Kog op under omrøring og server varm.