Denne her opskrift er meget simpel og nem og så giver den de fineste peberfrugter med fyld, som pynter virkelig flot på et bord.
Har man fyldte peberfrugter i overskud kan de nemt choppes i mindre stykker og steges på panden dagen efter sammen med nogle ris. Det giver en lækker ret til frokost eller aftensmad.
Opskriften giver til 6 fyldte peberfrugter, men ønsker man ikke, at lave så mange kan man nøjes med at lave 3 stk, som jeg gjorde på billedet og gemme fyldet til dagen efter. Koger man lidt ris og steger på panden sammen med fyldet til peberfrugterne og lidt spidskål, eller andre grøntsager, har man en super lækker ret. Velbekommen.
Fyldte peberfrugter
Ingredienser
- 6 stk peberfrugt
Fyld
- 1 pose minced soy based fra Naturli (blå pose fra frost)
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dåse sorte bønner
- 0,5 stk rødløg
- 1 fed hvidløg
- 1 håndfuld frisk basilikum
Topping
- 150 g revet mozarella (cheasy 13%)
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft
- Snit løg og svits i en gryde med lidt olie og hvidløget.
- Tilsæt hakkede tomater og frisk basilikum.
- Lad simre kort i 5 min. og blend derefter til en ensartet tomatsauce.
- Kom lidt olie på en pande og steg minced soy based og sorte bønner i ca. 10 min ved middel varme.
- Tilsæt tomatsaucen til panden og rør godt sammen i et par minutter.
- Skær toppen af peberfrugterne og udhul dem for kerner.
- Smør et ildfast fad med lidt olie og fordel peberfrugter heri.
- Fordel fyldet i alle peberfrugterne og top med 25g revet mozarella på hver.
- Læg låget/toppen af peberfrugten ovenpå osten og sæt fadet i ovnen.
- Bag i ovnen i ca. 10-15 min indtil osten under toppene er smeltet en smule.