Rabarbermuffins med hvid chokolade

Disse muffins er geniale. De smager så skønt af rabarber og hvid chokolade. Den ristede crumble, som også er i giver lidt knas og fungerer virkelig godt. De er ret nemme at lave og så kan de sagtens fryses ned og gemmes.
De er perfekte til et mellemmåltid kaloriemæssigt og de er gode til at tage med på farten så man altid har lidt lækkert.
Til denne opskrift har jeg brugt proteinpulver fra bodylab med vanilla milkshake smag, som simpelthen bare gør hele forskellen. Den er så genial og tilføjer en lækker sød vaniljesmag til alverdens sundere bagværk. Andet proteinpulver med vaniljesmag kan også sagtens bruges. Det kan også udelades og i stedet tilsættes en smule mere havregryn og lidt vaniljepulver.

Ingen bedømmelse endnu

Rabarbermuffins med hvid chokolade

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid25 minutter
Samlet tid35 minutter
Antal: 6 stk
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

Crumble

  • 25 g mandler
  • 0,5 dl havregryn
  • 3 tsk sukrin gold (kan købes i føtex og nogle matas butikker)

Dejen

  • 1,5 dl havregryn
  • 1 stk æg
  • 2 spsk græsk yoghurt 2%
  • 30 g proteinpulver med vanilje (jeg brugte whey100)
  • 2 tsk bagepulver
  • 20 g hvid chokolade
  • 0,75 dl havredrik
  • 100 g rabarber

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Hak mandler og kom på en varm pande sammen med 0,5 dl havregryn og sukrin gold.
  • Rist det sprødt i ca.5-7 min på panden.
  • Skil æggeblomme og æggehvide fra hinanden.
  • Blend æggeblomme, havredrik, havregryn, bagepulver, proteinpulver og græsk yoghurt sammen.
  • Snit rabarberne i små tern og bland i dejen.
  • Vend crumble i dejen sammen med hakket hvid chokolade.
  • Pisk æggehviden stiv og vend forsigtigt i dejen.
  • Fordel i 6 små muffinsforme eller 4 lidt større.
  • Bag i ovnen i 20-25 min til de er let gyldne.
  • TIP: Brug silikone eller slip let muffinsforme i stedet for papirform da dejen godt kan hænge lidt fast i papiret.

Serveringsforslag

Server varm eller kold til mellemmåltid, for gæster eller som dessert.
 
Næringsindhold
537 kJ/ 128 kcal pr. stk (ved 6 muffins).
Protein 8g, kulhydrat 13,5g, kostfibre 2,4g, fedt 5,3g.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0