Jordskokkerisotto med svampe og jordskokkechips

Jordskokker er virkelig en undervurderet rodfrugt. De smager simpelthen så godt og så er de bare helt perfekte til grød og mos her om efteråret og vinteren.

Et lille tip jeg selv fik for et års tid siden. Jordskokker smager faktisk overraskende godt rå. Hvis man skræller dem og skærer i små stænger, så smager de super godt og så kan man spise dem med lidt hummus til. Virkelig lækkert.

Til denne risotto har jeg lavet mos af jordskokkerne og derefter tilsat dem til risottoen for at give denne her varme og cremede smag. De sidste jordskokker brugte jeg til at lave chips med til at servere på toppen. Det fungerer virkelig godt med et sprødt element til den varme og cremede grød. Hvis man har mod på de rå jordskokker, kan man også gemme en enkel som sam hakker i små fine tern og drysser over den varme risotto sammen med resten af toppingen.

Retten tager lidt tid at lave og man skal have en fornemmelse for hvordan man tilsætter vand løbende til risene og ikke det hele på en gang for at få en lækker blød risotto. Det kan godt kræve lidt øvelse.

Risottoen kan sagtens gemmes på køl i nogle dage og varmes op igen. Jeg elsker at gemme lidt og tage med på arbejde dagen efter. Varm frokost kan altså noget her i de kolde tider, hvis i spørger mig. Du kan måske også prøve min ærterisotto med ricotta og citronolie eller min jordskokke/sød kartoffel mos med svampe.

Ingen bedømmelse endnu

Jordskokkerisotto

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Aftensmad
Antal: 3 portioner
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 240 g risottoris
  • 500 g jordskokker
  • 200 g brune champignoner
  • 2 stk skalotteløg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 45 g smør
  • 150 g piskefløde
  • 8 dl vand
  • 100 g parmesan
  • 3 spsk hvidvinseddike (eller hvidvin)
  • salt og peber

Topping

  • frisk timian
  • pinjekerner
  • jordskokkechips

Sådan gør du

  • Start med at skrælle og skylle jordskokkerne.
  • Hak jordskokkerne (undtagen 2-3) i tern og kom dem i en gryde med 2 dl af vandet.
  • Lad jordskokkerne blive møre under låg ved middel varme i ca. 10 min.
  • Skær de sidste 2-3 jordskokker i tynde skiver og fordel på en bageplade med olivenolien og lidt salt.
  • Kom jordskokkechipsene i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 10 min til de er sprøde.
  • Et par minutter inden jordskokkechipsene er færdige fordeles pinjekerner på bagepladen og bages med de sidste par minutter til de er gyldne.
  • Hak løg, svampe og hvidløg og kom i en anden stor varm gryde med smør olie.
  • Svits løg i olie og smør i et par minutter og tilsæt derefter risottorisene og hvidvindseddiken (eller hvidvinene).
  • Lad fedtstoffet og hvidvinen trække ind i risene.
  • Tilsæt derefter 2 dl vand og lad vandet koge ind i risene.
  • Når vandet er suget godt ind i risene tilsættes 2 dl mere vand.
  • Sådan fortsættes til alle 6 dl vand er brugt.
  • Tilsæt til sidst fløden og riv parmesan i risottoen.
  • Når jordskokkerne er møre blendes de og tilsættes til risottoen.
  • Smag til med salt og peber og evt. lidt citronsaft
  • Server varm med jordskokkechips, pinjekerner, revet parmesan og frisk timian.

Serveringsforslag

Server til aftensmad en kold efterårs/ vinteraften. 
 
Næringsindhold 
4431 kJ/ 1055 kcal pr. portion inkl. topping 
Protein 26g, kulhydrat 96g, kostfibre 5g, fedt 61g.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0