Gyoza soup

Cremet asiatisk suppe med dumplings

En lækker suppe med gyozaer eller dumplings, kald det hvad i vil ☺️
Denne her opskrift er meget ny for mig og en jeg aldrig har spist tidligere. I det hele taget er det nyt for mig at spise gyozaer, men jeg er på kort tid blevet stor fan. Jeg synes denne her kombi af en varm cremet suppe sammen med lækre sprøde gyozaer er helt perfekt. Jeg leder ofte efter et alternativ til kød og der fungerer de her gyozaer med grøntsager bare virkelig godt.

Gyoza – friske eller på frost ?

Jeg foretrækker at købe dem på frost til denne opskrift. Jeg synes det er vildt lækkert at lave dem selv, men så vil jeg gerne kunne smage dem ordentligt og spiser dem i stedet med en lækker agurkesalat og noget chili mayo. Jeg køber ofte mine på nemlig, men alle slags kan bruges. Vi køber ofte nogle med kylling eller gris til min kæreste for lidt mere protein.

Comfort food

Suppen er dejlig mættende, men ikke tung. Comfort food behøver ikke nødvendigvis at være tung mad eller fyldt med kalorier. Denne her suppe er et godt eksempel på at comfort food sagtens kan passe ind i en almindelig travl hverdag. Suppen har en mild og cremet smag at tomat og fløde, hvilket jeg synes fungerer virkelig godt sammen med gyozaerne.

Nem at tilpasse din hverdag

Retten tager ikke særlig lang tid at lave og selvom der skal hakkes lidt løg og soltørrede tomater, så kan det gøres hurtigt da det alligevel skal blendes. Det er også en ret der er nem at tilpasse forskellige præferencer, da man kan bruge præcis de gyozaer man ønsker. Jeg blander først gyozaerne i suppen ved servering og på den måde kan man sagtens lave forskellige slags.

Variationer af opskriften

  • Brug gyozaer med kylling eller gris for mere protein
  • Tilsæt grøntsager efter suppen er blendet for mere fylde
  • Skift madlavningsfløde ud med kokosmælk for en mere asiatisk variant.

Kalorier og næringsindhold

En portion Gyoza soup indeholder omkring 540 kcal, fordelt på cirka 16 g protein, 55 g kulhydrat, 4 g kostfibre og 27 g fedt. Det er en god, mættende ret med en naturlig balance mellem protein, kulhydrat og fedt, som gør den ideel både til frokost og aftensmad. Jeg synes, det er et rigtig fint eksempel på, hvordan man kan spise noget, der smager af nydelse og stadig passer ind i en sund hverdag.
Find flere opskrifter som denne i min 4 ugers komplette kostplan – En ny start

Gyoza soup
Ingen bedømmelse endnu

Gyoza soup

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Portioner: 4 portioner
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 28 frosne gyozaer med grøntsager
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 75 g soltørrede tomater i olie
  • olivenolie til gryden og panden
  • 3 spsk tomatpure
  • 500 ml madlavningsfløde 8%
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 800 ml vand
  • 50 g parmesan
  • 1 spsk paprika
  • 1-2 tsk chilipulver/flager
  • salt og peber

Topping

  • forårsløg
  • bønnespirer

Fremgangsmåde

Suppen

  • Start med at hakke løg, hvidløg og soltørrede tomater groft (det skal blendes).
  • Steg i et par minutter i en gryde med lidt olie. 
  • Tilsæt chiliflager og paprika
  • Tilsæt derefter madlavningsfløde, rør hurtigt sammen og kom så det hele i en blender eller brug en stavblender ned i gryden.
  • Blend sammen til en cremet suppe.
  • Sæt vand over og koge til grøntsagsbouillon og bland i suppen sammen med tomatpure og parmesan
  • Lad suppen simre ved middel varme i 15-20 min mens gyoza laves (der skal røres jævnligt så den ikke brænder på).

Gyozaer

  • Start med at ligge gyozaerne på panden med den flade side nedad.
  • Hæld 1,5-2 dl vand på panden, skru godt op og dæk panden med sølvpapir.
  • Lad dampe under sølvpapiret i nogle få minutter.
  • Hæld så vandet fra og tilsæt olie til panden.
  • Sørg for at gyozaerne er løsnet helt fra panden med en gaffel og lad dem stege i 5-10 min til de er gyldne.
  • Server suppen med gyozaer og friske bønnespirer og forårsløg på toppen.

Serveringsforslag

Server til aftensmad uden andet tilbehør. Den er perfekt i sig selv og til at varme sig på kolde aftener.

 

Næringsindhold

2268 kJ/ 540 kcal pr. portion inkl topping.
Protein 16g, kulhydrat 55g, kostfibre 4g, fedt 27g

FAQ

Hvor længe kan Gyoza soup holde sig?
Den kan sagtens holde sig 2–3 dage i køleskabet. Jeg vil anbefale at gemme suppen uden gyozaerne og så lave dem fra frost når suppen skal serveres igen.
Kan jeg fryse den?
Ja, men frys gerne suppen uden gyoza og tilsæt dem først, når du spiser den. Ellers bliver de lidt bløde.
Er Gyoza soup et godt måltid?
Ja, den er faktisk et ret balanceret måltid – med både grøntsager, protein og fedt. Jeg bruger madlavningsfløde 8% for at holde den let, men stadig cremet.

Følg Pigen i køkkenet på sociale medier

Husk at gå ind og følge mig på de sociale medier, hvor jeg deler opskrifter, videoer, tips og tricks og glimt fra min egen hverdag og kost. Du kan følge mig på Instagram, facebook og pinterest.

Tilbud!
Den oprindelige pris var: 498.00 kr..Den aktuelle pris er: 399.00 kr..
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 698.00 kr..Den aktuelle pris er: 549.00 kr..
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 398.00 kr..Den aktuelle pris er: 299.00 kr..
Tilbud!

Pakketilbud

Planner + Planner

Den oprindelige pris var: 498.00 kr..Den aktuelle pris er: 399.00 kr..
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 498.00 kr..Den aktuelle pris er: 399.00 kr..
Tilbud!
Den oprindelige pris var: 448.00 kr..Den aktuelle pris er: 349.00 kr..

2 kommentarer til “Gyoza soup

  1. Majbritt Lee Hvilsom siger:

    Hej Kathrine
    Suppen ser så lækker ud og den skal prøves😊
    Kan madlavningsflødes skiftes ud med kokosmælk light for at få en mere asiatisk smag?

    • Kathrine Egelund siger:

      Hej Majbritt
      Det kan det sagtens, men jeg vil virkelig anbefale dig at prøve den med madlavningsfløde først. Det bliver så lækkert og cremet 😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




0