Sommerens favoritter på menuen
Sommermad er for mig = friske råvarer, lette retter og måltider, der er nemme at lave, så der bliver mere tid til at nyde de langt, lyse dage.
I denne madplan har jeg samlet nogle af mine egne sommerfavoritter – opskrifter, som jeg vender tilbage til år efter år. Her finder du alt fra friske salater og nemme hverdagsretter til måltider, der passer perfekt til grillaftener, teressen eller de dage, hvor aftensmaden gerne må være både enkel og velsmagende.
Som altid er mit fokus på mad, der mætter godt, smager fantastisk og passer ind i en almindelig hverdag. For mig handler en madplan ikke om at spise så sundt som muligt, men om at gøre det nemmere at vælge de gode måltider – samtidig med at der er plads til en is i solen, en spontan grillaften eller andre af sommerens små glæder.
Sådan bruger du madplanen
Madplanen er lavet som inspiration, så du kan sammensætte ugen på den måde, der passer bedst til dig. Du kan følge den dag for dag eller blot plukke de retter ud, du har lyst til.
Jeg bruger selv madplaner som et værktøj til at skabe overblik og gøre hverdagen lettere. Når aftensmaden allerede er planlagt, bliver der mere overskud til alt det andet – også i sommerperioden, hvor planerne ofte ændrer sig undervejs.
Har du rester fra aftensmaden, kan de ofte bruges som frokost dagen efter. På den måde sparer du både tid og mindsker madspild.
Før du handler ind
Tag et kig på ugens opskrifter og lav din egen indkøbsliste, inden du tager i supermarkedet. Det giver et godt overblik og gør det nemmere at tilpasse madplanen til dine ønsker, antallet af personer og de råvarer, du allerede har derhjemme.

Ugens madplan
Morgenmad – vælg mellem disse 3
Frokost – vælg mellem disse 3
Aftensmad – vælg mellem disse 4
Mellemmåltider – vælg mellem disse 5
- Sodavandsis
- Müslibar
- Frugt og grønt
- Proteinbar
- Linsechips/majskiks
Madplan til download
Er du medlem af Køkkenposten får du hver måned den nyeste madplan i en printvenlig version, som du kan gemme eller hænge på køleskabet.
Kan du lide denne måde at planlægge dine måltider på?
Denne madplan er bygget op med flere valgmuligheder, så du selv kan sammensætte dine måltider ud fra det, du har lyst til, og det der passer ind i din hverdag. For mange gør det det lettere at holde fast i de gode vaner, fordi der både er struktur og frihed til at vælge.
Hvis du kan lide denne tilgang, så tror jeg også du vil synes om min skræddersyede kostplan.
Den bygger på samme princip, men indeholder et endnu større udvalg af opskrifter og måltider. Her får du massere inspiration til morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider, så du kan skabe variation uden selv at skulle planlægge det hele fra bunden.
Kostplanen er sammensat ud fra dit personlige behov og bliver lavet så du kan bruge den i lang tid.
Følg Pigen i køkkenet på sociale medier
Jeg deler løbende nye opskrifter, videoer, tips og glimt fra min egen hverdag. Du kan følge med på instagram, Facebook og Pinterest, hvor jeg hver uge deler inspiration til nem hverdagsmad, søde sager og en balanceret tilgang til kost.








