Avocado på ristet brød – avocadomad
Jeg har valgt at bruge surdejsbrød til min avocado toast. Det køber jeg ofte i Meny hos bageren, da jeg synes det smager super godt. Det er dog ikke så vigtigt hvilken type brød man bruger. Her kan man enten bage selv eller købe noget færdigt, som jeg har gjort.
Brødet er ristet på en brødrister uden fedtstof i denne opskrift, men er man ligeglad med at sparre på kalorierne kan man med fordel stege brødet på panden i lidt olie eller smør. Det smager også super lækkert og giver et dejlig sprødt brød.



Hvor mange kalorier er der i en avocado?
Der er ca. 170 kcal i en avocado, hvis vi regner med at den vejer 100g. Det betyder også at der vil være ca. 85 kcal i en halv avocado (50g)
Avocadotoast med færre kalorier
Avocado indeholder i sig selv en del kalorier da den har et højt fedtindhold. Det er dog den sunde fedt avocadoen indeholder og derfor kan den med fordel spises også selvom man ønsker at sparre på kalorierne. I stedet for at stege brødet i smør er det blot ristet og smurt med lidt Philadelphia light. Det er slet ikke til at smage at der er sparret på kalorierne.
Opskrift og video: Avocadotoast med æg

Avocadotoast
Ingredienser
- 1 skive surdejsbrød (ca.60g)
- 50 g avocado
- 25 g Philadelphia light
- 1 æg
- salt og peber
- evt. krydderurter
Fremgangsmåde
- Sæt vand over til ægget og kog i ca. 7 min så ægget er smilende.
- Skær brødet ud og rist på en brødrister på begge sider.
- Skær avocado ud i tynde skiver og anret på brødet ovenpå smøreost.
- Kom ægget på toppen, salt og peber og lidt friske krydderurter.
Serveringsforslag
Næringsindhold
1445 kJ/ 344 kcal pr. stk Protein 14g, kulhydrat 37g, kostfibre 3g, fedt 15gVegetarisk avocadotoast med æg
For at få proteinindholdet lidt op har jeg valgt at lave min avocado toast med et æg på toppen. Man kan sagtens undlade ægget, men så skal man være opmærksom på at der er meget lidt protein tilbage. Denne opskrift stammer fra min 4 ugers komplette kostplan – En ny start, hvor den indgår som et morgenmåltid i weekenden. Fjerner man ægget vil retten indeholde færre kalorier og mindre protein, som man så skal forsøge at få senere på dagen i stedet.
Følger du Pigen i køkkenet på sociale medier?
Følg Pigen i køkkenet på sociale medier
Avocadotoast er min hurtigste morgenmad, når der er travlt. Jeg deler flere toasts og nemme morgenmadsidéer.

Autoriseret klinisk diætist og cand.scient. i klinisk ernæring.
Kostplaner og bøger
Pakketilbud
Gratis
Pakketilbud
Kostplaner
E-bøger
Bøger
E-bøger
Kostplaner












Pingback: Madplan: En uge på kostplan #2