Opskrift på en nem hjemmelavet havregrød til baby
Denne havregrød har vi serveret for Emil til morgenmad i mange måneder nu. Han ELSKER den! Selv når han er syg og ikke har appetit kan han ikke lade være med at spise den. Den er super nem at lave, men alligevel lidt ekstra lækker end den helt klassiske havregrød.
Havregrød til baby fra 6 måneder
Denne opskrift kan bruges til baby fra 6 måneder. Nu hvor Emil er næsten 11 måneder har vi udskiftet modermælkserstatningen med komælk. Jeg laver derfor grøden til ham på halv mælk og halv vand. Indtil baby er 12 måneder skal de helst ikke have mere end 1 dl mælk om dagen. Man skal derfor lige været lidt opmærksom på at baby fra 9-12 måneder ikke får meget mere komælk resten af dagen, hvis den laves på halv vand og halv mælk.



Variationer af opskriften på havregrød til baby
- Blend grøden helt glat i starten – kan gives fra 4 måneder
- Udskift banan med æblemos eller pæremos.
- Brug usaltet smør i stedet for cashewnøddesmør.
Fra min egen hverdag
Jeg oplever, at denne type grød mætter Emil rigtig godt. Man kan med fordel servere grøden på en tallerken, så den køler hurtigere ned og bliver klar til servering. Et lille tip: Emil kan nogle gange godt have svært ved at vente på, at grøden bliver færdig. Så skærer jeg den anden halvdel af banen ud og giver ham i små stykker mens han venter.
Opskrift på havregrød med banan

Havregrød med banan
Ingredienser
- 1 dl havregryn
- 2 dl vand
- 2 skeer modermælkserstatning (kan erstattes af 1 dl vand + 1 dl komælk fra baby er 9/12 måneder)
- 1/2 banan
- 1 tsk cashewnøddesmør (se link til opskrift længere nede) – usaltet smør kan også bruges
- lidt ægte kanel (kan undlades)
Fremgangsmåde
- Start med at blande havregryn og vand i en gryde.
- Kog grøden sammen ved middel varme.
- Mos imens bananen ud på en tallerken.
- Rør grøden sammen med den mosende banan, lidt ægte kanel og 2 skeer modermælkserstatning.
Serveringsforslag
FAQ
Hvornår kan baby få cashewnøddesmør?
Cashewnøddesmør kan gives fra baby er 4 måneder i grød og mos.
Kan grøden fryses?
Ja, den kan fryses i små portioner blendet i klemmeposer.
Er kanel ok til baby?
En smule ægte kanel kan sagtens bruges i babys mad. Læs mere om kanel til baby her
Følg Pigen i køkkenet på sociale medier
Jeg deler løbende flere opskrifter på babymad og mine erfaringer som mor. Du kan følge med på
Instagram, Facebook og Pinterest.









